Tidslinje for DDS og DDP: Forskelle mellem versioner
Jørgen (diskussion | bidrag) (endnu et par år) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (Flyttet grevinden fra 1914-1916, selv om kilden siger andet.) |
||
(52 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ | [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] (DDS) og [[Det Danske Pigespejderkorps]] (DDP) blev sammenlagt 1/1 1973 til [[Det Danske Spejderkorps]] (DDS). Her er nogle highlights fra tiden fra den danske [[spejderbevægelsen i Danmark|spejderbevægelses]] stiftelse i 1909 til sammenlægningen. | ||
Oprindeligt blev listen skrevet direkte af fra en oversigt, der blev lavet i forbindelse med sammenlægningen. Der er mange flere enkeltheder i artiklerne om de respektive korps. I øvrigt er den udgivne liste belemret med nogle faktuelle fejl. Disse bliver rettet løbende når de opdages. | |||
{| border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" | {| border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" | ||
Linje 6: | Linje 8: | ||
|'''Drengespejderne''' | |'''Drengespejderne''' | ||
|- | |- | ||
| 1909 | | [[1909]] | ||
| | | | ||
|Dr. phil. Oscar Hansen | |Dr. phil. [[Oscar Hansen]] holddt foredraget ''Scouting'' på gl. Hellerup Gymnasium.<ref>[http://www.esbjerg-spejdermuseum.dk/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=11&Itemid=11 Esbjerg Spejdermuseum].</ref> | ||
Den første patrulje | Den første [[patrulje]] dannedes - [[Ove Holm]] er [[Patruljefører]]. Arbejdet blev hjulpet igang af Rektor [[Hans Hartvig-Møller]] og premierløjtnant [[Cay Lembcke]]. | ||
|- | |- | ||
| 1910 | | [[1910]] | ||
|Den første pigepatrulje | |Den første pigepatrulje dannedes (i en drengetrop).<ref name=historie>[http://spejderne.dk/om_os/ Om os - spejderne.dk]</ref> | ||
|Det Danske Spejderkorps | |[[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] stiftedes [[16. december]]. | ||
Den første håndbog for spejdere | Den første håndbog for spejdere udkom i form af en oversættelse af ''[[Scouting for Boys]]'' ved Lembcke: [[Patrouilleøvelser for Drenge]]. | ||
|- | |- | ||
| 1911 | | [[1911]] | ||
|Den første pigespejdertrop dannes. | |Den første pigespejdertrop dannes. | ||
|Opvisning for [[B-P]] på [[ | |Opvisning for [[Robert Baden-Powell|B-P]] på Eremitagesletten. | ||
Bladet ''[[Spejderen (blad 1911)|Spejderen]]'' udkom. | |||
|- | |||
| [[1912]] | |||
|Pigerne fik ny uniform: Hvid sweater, blå nederdel og grønt tørklæde. | |||
|De første [[søspejder]]e kom til.<ref name=historie/> | |||
Spejdere i KFUM-regi indlemmedes i DDS som en selvstændig [[Divisioner under Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|division]]. | |||
|- | |- | ||
| | | [[1913]] | ||
| | |Ændring af uniformen - der indførtes [[khaki]] bluse. | ||
| | |Lejr på [[Kalølejren|Kalø]] med 634 deltagere.<ref name=historie/><ref>[http://www.spejdermuseet.dk/index.php/korpset/korpset Spejdermuseet Holmen] om korpsets historie.</ref> | ||
|- | |- | ||
| | | [[1914]] | ||
| | | | ||
| | |DDS deltog i den baltiske udstilling i Malmø. | ||
|- | |- | ||
| | | [[1915]] | ||
| | |[[Division]]er oprettedes. | ||
| | Der indførtes rødt tørklæde samt blå hat og bluse. | ||
|Korpset inddeltes i divisioner. | |||
[[Korpskontor]]et i København åbnede. | |||
|- | |- | ||
| | | [[1916]] | ||
| | |Den første [[korpslejr]] afholdtes i Barritskov.<ref name=ronne>[http://ronnespejder.dk/100aar/danskspejderhistorie.php Rønnespejdernes tidlinje for spejdernes 100-års jubilæum].</ref> | ||
''[[Vejledning i Spejderliv]]'' udkom.<br/> Grevinde [[Agnete Brockenhuus-Schack]] blev første [[spejderchef]].<ref>[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/312/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikon] om Agnete Brockenhuus-Schack.</ref> | |||
| | |''[[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]]'' udkom. | ||
[[KFUM-Spejderne i Danmark|KFUM-spejderne]] dannede eget [[Spejderkorps|korps]]. | |||
|- | |- | ||
| | |[[1917]] | ||
| | | | ||
| | |||
| | |||
|- | |- | ||
| 1918 | | [[1918]] | ||
|Korpset | |Korpset struktureredes med blandt andet bestyrelse. | ||
Bladet ''Pigespejderne'' | Bladet ''[[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]]'' udkom. | ||
|Den første | |Den første flok med [[ulveunge]]r oprettedes. | ||
|- | |- | ||
| 1919 | | [[1919]] | ||
|[[De grønne pigespejdere|KFUK-spejderne]] | |[[De grønne pigespejdere|KFUK-spejderne]] dannede eget korps. | ||
|Der | |Der afholdtes lejr på [[Hindsgavllejren|Hindsgavl]] med 1.700 lejrdeltagere.<ref name=ronne/><br />[[Dansk Spejderkorps Sydslesvig|Dansk Spejderkorps Flensborg]] oprettedes. | ||
|- | |- | ||
| 1920 | | [[1920]] | ||
|Der | |Der afholdtes [[korpslejr]] ved Christiansminde. | ||
'Willer' ([[Johanne Marie Pedersen]]) | 'Willer' ([[Johanne Marie Pedersen]]) blev spejderchef. | ||
|1. | Korpset havde 1100 medlemmer. | ||
|[[1. verdensjamboree]] i [[Kensington Olympia|London]], hvor korpset vandt pokalen for tovtrækning.<br /> | |||
|- | |- | ||
| 1921 | | [[1921]] | ||
| | |[[Korpsråd]]et oprettedes. | ||
[[Lucie Marie Reventlow]] | [[Lucie Marie Reventlow]] blev bestyrelsesformand, og hermed skabes<br /> | ||
forbindelsen til hendes gods Brahetrolleborg og Korinth. | forbindelsen til hendes gods [[Brahetrolleborg]] og [[Korinth]]. <br /> | ||
|Korpset | [[Dansk Spejderkorps Sydslesvig|Flensborg Pigespejdertrop]] oprettedes. Kongepokalen skænkedes af Chr. X. | ||
|Korpset rundede 5000 spejdere fordelt på 225 flokke og troppe. | |||
|- | |- | ||
| 1922 | | [[1922]] | ||
|Første korpsturnering på Brahetrolleborg. | |Første korpsturnering på [[Brahetrolleborg]]. | ||
Korpset | Korpset blev medlem af den internationale pigespejderbevægelse.<br /> | ||
[[Spejderskolen]] | [[Spejderskolen]] oprettedes i Korinth, ledet af [[Elisabeth Flagstad]]. | ||
|Det første Gilwell-kursus | |Det første Gilwell-kursus afholdtes. | ||
Korpset blev medlem af [[WOSM]] ved oprettelsen<ref>http://oldsite.scout.org/es/scouts_en_el_mundo/paises2/national_scout_organisations/some_statistics</ref>. | |||
Ved korpsrådsmødet [[17. april]] deltes korpset i 2 ([[Spejderstriden]]) grundet uenigheder. | |||
|- | |- | ||
| 1923 | | [[1923]] | ||
|Elisabeth Flagstad | |[[Elisabeth Flagstad]] blev spejderchef. <!-- Seniorprogrammet udformes--> | ||
|Det første ulvelederkursus | |Det første ulvelederkursus afholdtes.<br /> | ||
Korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere.<br> | Korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere.<br /> | ||
[[Dansk Spejderforbund]] | [[Dansk Spejderforbund]] afholdt korpslejr på Trællenæs med 1000 deltagere.<br /> | ||
DDS og Dansk Spejderforbund | DDS og [[Dansk Spejderforbund]] kunne nærme sig hinanden igen efter [[Cay Lembcke|Lembckes]] afgang. | ||
|- | |- | ||
| 1924 | | [[1924]] | ||
|KFUK-spejderne og DDP | |KFUK-spejderne og DDP dannede [[Pigespejdernes Fællesråd]]. | ||
|2. verdensjamboree i [[Ermelunden]]. | |DDS og Det Danske Spejderforbund samledes igen i DDS. | ||
[[2. verdensjamboree]] i [[Ermelunden]]. | |||
3. internationale konference i [[WOSM]] i København. | |||
|- | |- | ||
| 1925 | | [[1925]] | ||
|Det internationale blad ''Council Fire'' | |Det internationale blad ''Council Fire'' udkomr. | ||
|DDS-[[korpsmærke]]t i emalje | |DDS-[[korpsmærke]]t i emalje indførtes. I praksis kom det først på uniformerne først i det følgende år. | ||
|- | |- | ||
| 1926 | | [[1926]] | ||
|Nordisk pigespejderstævne på [[Brahetrolleborg]] | |Nordisk pigespejderstævne på [[Brahetrolleborg]] afholdtes. | ||
|[[Rover]]arbejdet | |[[Rover]]arbejdet begyndte så småt. | ||
|- | |- | ||
| 1927 | | [[1927]] | ||
|'Depotet' | |'Depotet' oprettedes. | ||
|Internationalt [[søspejder]]stævne | |Internationalt [[søspejder]]stævne afholdtes ved Kronborg. | ||
|- | |- | ||
| 1928 | | [[1928]] | ||
|Der | |Der afholdtes korpslejr på Brahetrolleborg. | ||
[[WAGGGS]] | [[WAGGGS]] stiftedes. | ||
|Korpslejr ved Gravenshoved med 1600 deltagere. | |Korpslejr ved Gravenshoved med 1600 deltagere. | ||
|- | |- | ||
| 1929 | | [[1929]] | ||
|[[Blåmejse]]arbejdet | |[[Blåmejse]]arbejdet begyndte - i starten hed de [[rødkælk]]e. | ||
|3. verdensjamboree i England med 1200 danske deltagere. | |[[3. verdensjamboree]] i England med 1200 danske deltagere. | ||
|- | |- | ||
| 1930 | | [[1930]] | ||
| | | | ||
| | | | ||
|- | |- | ||
| 1931 | | [[1931]] | ||
|Lilje-emblemet | |[[Spejderlilje|Lilje]]-emblemet udskiftedes med [[trekløver]]en.<br /> | ||
Kitteluniformen | Kitteluniformen indførtes. | ||
|De første spejdertroppe | |De første spejdertroppe oprettedes i Grønland.<br />Flensborg Pigespejdertrop og Dansk Spejderkorps Flensborg sammenlagdes. Navneændring [[1933]] til [[Dansk Spejderkorps Sydslesvig]] | ||
|- | |- | ||
| 1932 | | [[1932]] | ||
|Korpslejr på Brændegård. Lejrkitlen | |Korpslejr på Brændegård. Lejrkitlen indførtes. | ||
Korpset | Korpset var nu på 1362 spejdere. | ||
|B-P | |B-P skænkede [[Kuduhornet]] til [[Gilwelltroppen]] | ||
[[Bloddonorkorpset]] | [[Bloddonorerne i Danmark|Bloddonorkorpset]] oprettedes. | ||
|- | |- | ||
| 1933 | | [[1933]] | ||
|Grønt tørklæde | |Grønt tørklæde genindførtes. [[Uniformsforbuddet i 1933|Uniformsforbud]] for medlemmer over 14 år. | ||
|4. verdensjamboree i Ungarn. | |[[4. verdensjamboree]] i Ungarn. | ||
[[Sct. Georgsgilderne]] | [[Sct. Georgsgilderne]] oprettedes. | ||
|- | |- | ||
| 1934 | | [[1934]] | ||
|Den første trekløvertræning | |Den første [[trekløvertræning]] afholdtes. | ||
|Den første [[landspatruljeturnering]] | |Den første [[landspatruljeturnering]] afholdtes ved Basnæs. | ||
|- | |- | ||
| 1935 | | [[1935]] | ||
|[[Dronning Ingrid]] | |[[Dronning Ingrid]] blev [[protektor|protektrice]]. | ||
Uniformsforbuddet | Uniformsforbuddet ophævedes. | ||
|25 års jubilæumslejr | |25 års jubilæumslejr afholdtes på Ermelunden. | ||
|- | |- | ||
| 1936 | | [[1936]] | ||
|Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. | |Jubilæumslejr på [[Brahetrolleborg]]. | ||
|Engelske søspejdere | |Engelske søspejdere gæstede Danmark. | ||
|- | |- | ||
| 1937 | | [[1937]] | ||
|Den første patruljeførertræningslejr | |Den første patruljeførertræningslejr afholdtes. | ||
|Den 5. verdensjamboree | |Den [[5. verdensjamboree]] afholdtes i Holland. | ||
|- | |- | ||
| 1938 | | [[1938]] | ||
|Lord og | |[[Robert Baden-Powell|Lord]] og [[Lady B-P]] hyldedes af de fire spejderkorps.<br/> | ||
|Lord og lady B-P | [[Elisabeth Flagstad]] dør, og [[Hanna Lund]] overtog posten som [[spejderchef]]. | ||
|Lord og lady B-P gæstede Danmark om bord på [[S/S Orduna.]] | |||
|- | |- | ||
| 1939 | | [[1939]] | ||
|Dronning Ingrid | |Dronning Ingrid blev formand for Fællesrådet.<br /> | ||
[[Hanna Lund]] | [[Hanna Lund]] blev spejderchef ved valg, og ikke udpegning.<br /> | ||
[[Pax Ting]] | [[Pax Ting]] afholdtes i [[Ungarn]].<br /> | ||
Lederkurser på Fænø | Lederkurser på Fænø indledtes.<br /> | ||
|Frugtindsamling til børnehaver. | [[Spejdernes Hjælpekorps]] oprettedes af både DDS, DDP, KFUK- og KFUM-spejderne. | ||
|Frugtindsamling til børnehaver.<br /> | |||
B-P indstilledes og nomineredes til Nobels Fredspris, der ikke uddeltes p.g.a. krigens udbrud.<br /> | |||
[[Spejdernes Hjælpekorps]] oprettedes af både DDS, DDP, KFUK- og KFUM-spejderne. | |||
|- | |- | ||
| 1940 | | [[1940]] | ||
|[[Pigespejderhuset]] i Lundsgade | |[[Pigespejderhuset]] i Lundsgade erhvervedes. | ||
| | | | ||
|- | |- | ||
| 1941 | | [[1941]] | ||
|Ledermøde i Stockholm. | |Ledermøde i Stockholm. | ||
Korpset | Korpset var vokset til 5600 spejdere. | ||
|B-P | |[[B-P]] døde [[8. januar]] i Kenya i en alder af 83 år. | ||
|- | |- | ||
| 1942 | | [[1942]] | ||
|[[Pigespejderbogen]] | |[[Pigespejderbogen]] udkom. | ||
Landslotteri | Landslotteri afholdtes | ||
|DDS | |DDS var vokset til 11648 spejdere. | ||
|- | |- | ||
| 1943 | | [[1943]] | ||
| | | | ||
| | | | ||
|- | |- | ||
| 1944 | | [[1944]] | ||
|[[Førerbladet]] og [[Blåmejsehåndbogen]] | |[[Førerbladet (DDP)|Førerbladet]] og [[Blåmejsehåndbogen]] udkom. | ||
|Der | |Der afholdtes landslotteri til fordel for [[Spejdernes Hus]]. | ||
|- | |- | ||
| 1945 | | [[1945]] | ||
|Lady B-P | |Lady B-P besøgte Danmark. | ||
Søspejderarbejdet for piger | Søspejderarbejdet for piger påbegyndtes. | ||
|Det | |Det opgjordes at 24 voksne spejdere fra DDS gav deres liv i [[besættelsen|frihedskampen]]. | ||
|- | |- | ||
| 1946 | | [[1946]] | ||
|Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere. | |Korpslejr på [[Brahetrolleborg]] med 4000 deltagere. | ||
|Korpslejr | |Korpslejr på Ermelunden. | ||
|- | |- | ||
| 1947 | | [[1947]] | ||
|Fællesrådet | |Fællesrådet arrangerede en stor fest i KB-hallen på grund af Ingrids fødselsdag. | ||
|6. verdensjamboree i Frankrig. | |[[6. verdensjamboree]] i Frankrig. | ||
1. [[jamborette]] i Rold skov. | 1. [[jamborette]] i Rold skov. | ||
|- | |- | ||
| 1948 | | [[1948]] | ||
|Korpset | |Korpset fik ny organisation og nye love. | ||
Divisionerne | Divisionerne fordeledes i 5 distrikter. | ||
|Den første [[skovmand|landsskovmandsturnering]] | |Den første [[skovmand|landsskovmandsturnering]] afholdtes på [[Hylkedam]]. | ||
|- | |- | ||
| 1949 | | [[1949]] | ||
|Dronning Ingrid | |Dronning Ingrid skænkede 2 lysestager som vandrepræmie.<br/>''[[Spejderjul]]'', der siden 1926 har været udgivet af KFUM-spejderne blev et 4-korps-projekt. | ||
|Hylkedam | |Hylkedam overdroges fra Fyns Distrikt til korpset. | ||
|- | |- | ||
| 1950 | | [[1950]] | ||
|Kløverarbejdet (for handicappede spejdere) | |[[Kløverspejder|Kløverarbejdet]] (for handicappede spejdere) begyndte. | ||
|''[[Baden-Powells Spejderbog]]'' | |''[[Baden-Powells Spejderbog]]'' udkom. | ||
|- | |- | ||
| | | [[1951]] | ||
| | |||
|Korpslejr ved Grenå. | |Korpslejr ved Grenå. | ||
7. verdensjamboree i Østrig. | [[7. verdensjamboree]] i Østrig. | ||
|- | |- | ||
| 1952 | | [[1952]] | ||
|De første pigespejdere | |De første pigespejdere opstod i Grønland. | ||
De 4 korps | De 4 korps fik fælles [[spejderloven|spejderlov]] og [[spejderløftet|spejderløfte]] | ||
|Landspatruljeturneringen ''[[Kipanda]]''<br> | |Landspatruljeturneringen ''[[Kipanda]]''<br /> | ||
De 4 korps | De 4 korps fik fælles spejderlov og spejderløfte | ||
|- | |- | ||
| 1953 | | [[1953]] | ||
|Korpsinstruktørerne | |Korpsinstruktørerne fik en korpsbil. | ||
|[[Ryekol]] | |[[Ryekol]] indviedes. | ||
''[[ | ''[[Wacamba]]'' ved Åbenrå - en opfølger for de bedste patruljer fra Kipanda. | ||
|- | |- | ||
| 1954 | | [[1954]] | ||
|Ledertræningscentret ''[[Jægergården]]'' | |Ledertræningscentret ''[[Jægergården]]'' indviedes | ||
|Korpset | |Korpset købte hus på Frydendalsvej 32 i København | ||
|- | |- | ||
| 1955 | | [[1955]] | ||
|[[Paradislejren]] | |[[Paradislejren]] indviedes af Pigespejdernes Fællesråd. | ||
Korpset | Korpset blev medlem af [[Dansk Ungdoms Fællesråd]]. | ||
|8. verdensjamboree i Canada. | |[[8. verdensjamboree]] i Canada. | ||
|- | |- | ||
| 1956 | | [[1956]] | ||
|Korpsturnering på Hylkedam. | |Korpsturnering på Hylkedam. | ||
Der | Der afholdtes distriktsjamboretter. | ||
|[[Colleruphus]] ved Holte | |[[Colleruphus]] ved Holte indviedes. | ||
|- | |- | ||
| 1957 | | [[1957]] | ||
|Nordisk blåmejseførerlejr. | |Nordisk blåmejseførerlejr. | ||
100-året for B- | 100-året for [[B-P]]s fødsel. | ||
|9. verdensjamboree i England. | |[[9. verdensjamboree]] i England. | ||
B-Ps ''I livets skole'' | B-Ps ''I livets skole'' udkom. | ||
|- | |- | ||
| 1958 | | [[1958]] | ||
|Ny organisation. | |Ny organisation. | ||
|''Samspil'' | |''[[Samspil]]'' udsendtes af spejderkorpsene og [[Sct. Georgsgilderne]] til forældre. | ||
|- | |- | ||
| 1959 | | [[1959]] | ||
|Kertelejr på Paradislejren. | |[[Kertelejr]] på Paradislejren. | ||
[[Ellen Arkil]] | [[Ellen Arkil]] blev spejderchef | ||
|50-års jubilæumslejr på [[Ahl Hage]] ved Ebeltoft. | |50-års jubilæumslejr på [[Ahl Hage]] ved Ebeltoft. | ||
[[Thorkild Glad]] | [[Thorkild Glad]] blev spejderchef. | ||
|- | |- | ||
| 1960 | | [[1960]] | ||
|7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P. | |7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P. | ||
|''Raske børn hjælper syge børn'' - den første [[ | |''Raske børn hjælper syge børn'' - den første [[spejderhjælpen|spejderhjælpsuge]] lanceredes af alle 4 korps. | ||
|- | |- | ||
| 1961 | | [[1961]] | ||
|Korpset | |Korpset erhvervede [[Tandrup]], [[Hanebakkerne]], [[Troldhøj]] og [[Bavnehøj]]. | ||
|[[Operation Helleristning]]. | |[[Operation Helleristning]]. | ||
|- | |- | ||
| 1962 | | [[1962]] | ||
|Nye love, ny formålsparagraf. | |Nye love, ny formålsparagraf. | ||
Korpset | Korpset havde nu nået 20.130 spejdere. | ||
|Søspejderne | |Søspejderne havde 50-års jubilæum. | ||
|- | |- | ||
| 1963 | | [[1963]] | ||
|18. verdenskonference | |18. verdenskonference afholdtes i Nyborg | ||
|10. verdensjamboree i Grækenland. | |[[10. verdensjamboree]] i Grækenland. | ||
Vikingeskibet ''[[Imme Gram]]'' | Vikingeskibet ''[[Imme Gram]]'' byggedes. | ||
|- | |- | ||
| 1964 | | [[1964]] | ||
|Paralellejre - Udenlandsfart. | |Paralellejre - Udenlandsfart. | ||
Dansk-britisk førerlejr. | Dansk-britisk førerlejr. | ||
|Wacamba i Rold Skov | |[[Wacamba]] i Rold Skov | ||
|- | |- | ||
| 1965 | | [[1965]] | ||
|Korpsturnering. | |Korpsturnering. | ||
[[Prinsesse Benedikte]] | [[Prinsesse Benedikte]] blev formand for Fællesrådet. | ||
|Landsskovmandsturnering. | |Landsskovmandsturnering. | ||
På verdensplan | På verdensplan var der nu 10 millioner spejdere i 86 lande. | ||
|- | |||
| [[1966]] | |||
|Den internationale [[blåmejse]]hilsen indførtes | |||
Gården [[Rodbjerggård]] blev købt | |||
|Udvalget [[Reform 66]] blev nedsat, og der kom udmelding om forestående ændringer | |||
|- | |- | ||
| | | [[1967]] | ||
| | |[[Spirerne]] blev oprettet | ||
| | Der udkom nyt arbejdsstof i form af Grønlandsbladet ''[[Majoriak]] | ||
|[[Rover]]ne havde den første [[Katángut]]ekspedition til Grønland | |||
|- | |- | ||
| | | [[1968]] | ||
| | |Lejrpladsen [[Brændeå]] købtes på Fyn | ||
| | [[Bente Øst Hansen]] blev spejderchef | ||
|Der afholdtes [[Landsskovmandsturnering]] | |||
|- | |- | ||
| | | [[1969]] | ||
| | |Der var Nordisk Fællesrådsmøde | ||
| | I Aalborg gennemførtes depotsammenlægning | ||
|Der afholdtes 60 års jubilæumslejr ved [[Ny-Hedeby Spejdercenter|Ny Hedeby]] | |||
[[John Grevy]] blev spejderchef | |||
|- | |- | ||
| | | [[1970]] | ||
| | |Der afholdtes korpslejr ved [[Hostrup Sø]] | ||
| | Betegnelsen ''fører'' ændredes til ''leder''<br/> | ||
''[[Hej Spejder]]'' udkom for første gang<br/> | |||
''[[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]]'' ophørte | |||
|Der afholdtes International Søspejderlejr på Langeland | |||
I København gennemførtes depotsammenlægning<br/> | |||
Den fælles [[Spejderloven|spejderlov]] og [[Spejderløftet|-løfte]] vedtoges<br/> | |||
''[[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]] ophørte | |||
|- | |- | ||
| | | [[1971]] | ||
| | |Det fælles blad ''[[Spejd]]'' udkom for DDP, DDS og KFUK-spejderne | ||
| | Lederhåndbogen udkom<br/> | ||
''Kløverarbejde'' ændredes til ''handicaparbejde''<br/> | |||
''[[Lederbladet]]'' ophørte<br/> | |||
Den fælles lejr ''[[Explorer 71]] afholdtes i Skotland | |||
|Der oprettedes fælles [[korpskontor]] i Lundsgade | |||
Den fælles [[sangbog]] udkom<br/> | |||
Der afholdtes fælles [[D.C.|D.C.-møde]]<br/> | |||
Fælles [[Int. Training the Team]]<br/> | |||
Course, ''Miljø'' udkommer<br/> | |||
Den første internationale lejr i Grønland afholdes | |||
|- | |- | ||
| | | [[1972]] | ||
| | |Det fælles lederblad udkom | ||
| | Fælles lovforslag vedtoges | ||
|Sammenlægningen af DDP og DDS vedtoges i de respektive korpsråd | |||
|- | |- | ||
| 1972 | |[[1973]] | ||
|colspan="3" align="center" | D. 1. januar sammensluttedes [[Det Danske Pigespejderkorps]] og [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] med i alt 41.000 spejdere til [[Det Danske Spejderkorps]]. | |||
|} | |} | ||
== Kilde == | == Kilde == | ||
* "Historien om - ''Det danske spejderkorps/det danske pigespejderkorps". Folder udgivet af [[Det Danske Spejderkorps|DDS]], ukendt dato. | * "Historien om - ''Det danske spejderkorps/det danske pigespejderkorps''". Folder udgivet af [[Det Danske Spejderkorps|DDS]], ukendt dato. | ||
== Referencer == | |||
{{reflist}} | |||
[[Kategori:Historie]] | [[Kategori:Historie]] |
Nuværende version fra 12. maj 2020, 18:47
Det Danske Spejderkorps (DDS) og Det Danske Pigespejderkorps (DDP) blev sammenlagt 1/1 1973 til Det Danske Spejderkorps (DDS). Her er nogle highlights fra tiden fra den danske spejderbevægelses stiftelse i 1909 til sammenlægningen.
Oprindeligt blev listen skrevet direkte af fra en oversigt, der blev lavet i forbindelse med sammenlægningen. Der er mange flere enkeltheder i artiklerne om de respektive korps. I øvrigt er den udgivne liste belemret med nogle faktuelle fejl. Disse bliver rettet løbende når de opdages.
Årstal | Pigespejderne | Drengespejderne | |
1909 | Dr. phil. Oscar Hansen holddt foredraget Scouting på gl. Hellerup Gymnasium.[1]
Den første patrulje dannedes - Ove Holm er Patruljefører. Arbejdet blev hjulpet igang af Rektor Hans Hartvig-Møller og premierløjtnant Cay Lembcke. | ||
1910 | Den første pigepatrulje dannedes (i en drengetrop).[2] | Det Danske Spejderkorps stiftedes 16. december.
Den første håndbog for spejdere udkom i form af en oversættelse af Scouting for Boys ved Lembcke: Patrouilleøvelser for Drenge. | |
1911 | Den første pigespejdertrop dannes. | Opvisning for B-P på Eremitagesletten.
Bladet Spejderen udkom. | |
1912 | Pigerne fik ny uniform: Hvid sweater, blå nederdel og grønt tørklæde. | De første søspejdere kom til.[2]
Spejdere i KFUM-regi indlemmedes i DDS som en selvstændig division. | |
1913 | Ændring af uniformen - der indførtes khaki bluse. | Lejr på Kalø med 634 deltagere.[2][3] | |
1914 | DDS deltog i den baltiske udstilling i Malmø. | ||
1915 | Divisioner oprettedes.
Der indførtes rødt tørklæde samt blå hat og bluse. |
Korpset inddeltes i divisioner.
Korpskontoret i København åbnede. | |
1916 | Den første korpslejr afholdtes i Barritskov.[4]
Vejledning i Spejderliv udkom. |
Spejdernes Magasin udkom.
KFUM-spejderne dannede eget korps. | |
1917 | |||
1918 | Korpset struktureredes med blandt andet bestyrelse.
Bladet Pigespejderne udkom. |
Den første flok med ulveunger oprettedes. | |
1919 | KFUK-spejderne dannede eget korps. | Der afholdtes lejr på Hindsgavl med 1.700 lejrdeltagere.[4] Dansk Spejderkorps Flensborg oprettedes. | |
1920 | Der afholdtes korpslejr ved Christiansminde.
'Willer' (Johanne Marie Pedersen) blev spejderchef. Korpset havde 1100 medlemmer. |
1. verdensjamboree i London, hvor korpset vandt pokalen for tovtrækning. | |
1921 | Korpsrådet oprettedes.
Lucie Marie Reventlow blev bestyrelsesformand, og hermed skabes |
Korpset rundede 5000 spejdere fordelt på 225 flokke og troppe. | |
1922 | Første korpsturnering på Brahetrolleborg.
Korpset blev medlem af den internationale pigespejderbevægelse. |
Det første Gilwell-kursus afholdtes.
Korpset blev medlem af WOSM ved oprettelsen[6]. Ved korpsrådsmødet 17. april deltes korpset i 2 (Spejderstriden) grundet uenigheder. | |
1923 | Elisabeth Flagstad blev spejderchef. | Det første ulvelederkursus afholdtes. Korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere. | |
1924 | KFUK-spejderne og DDP dannede Pigespejdernes Fællesråd. | DDS og Det Danske Spejderforbund samledes igen i DDS.
2. verdensjamboree i Ermelunden. 3. internationale konference i WOSM i København. | |
1925 | Det internationale blad Council Fire udkomr. | DDS-korpsmærket i emalje indførtes. I praksis kom det først på uniformerne først i det følgende år. | |
1926 | Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg afholdtes. | Roverarbejdet begyndte så småt. | |
1927 | 'Depotet' oprettedes. | Internationalt søspejderstævne afholdtes ved Kronborg. | |
1928 | Der afholdtes korpslejr på Brahetrolleborg.
WAGGGS stiftedes. |
Korpslejr ved Gravenshoved med 1600 deltagere. | |
1929 | Blåmejsearbejdet begyndte - i starten hed de rødkælke. | 3. verdensjamboree i England med 1200 danske deltagere. | |
1930 | |||
1931 | Lilje-emblemet udskiftedes med trekløveren. Kitteluniformen indførtes. |
De første spejdertroppe oprettedes i Grønland. Flensborg Pigespejdertrop og Dansk Spejderkorps Flensborg sammenlagdes. Navneændring 1933 til Dansk Spejderkorps Sydslesvig | |
1932 | Korpslejr på Brændegård. Lejrkitlen indførtes.
Korpset var nu på 1362 spejdere. |
B-P skænkede Kuduhornet til Gilwelltroppen
Bloddonorkorpset oprettedes. | |
1933 | Grønt tørklæde genindførtes. Uniformsforbud for medlemmer over 14 år. | 4. verdensjamboree i Ungarn.
Sct. Georgsgilderne oprettedes. | |
1934 | Den første trekløvertræning afholdtes. | Den første landspatruljeturnering afholdtes ved Basnæs. | |
1935 | Dronning Ingrid blev protektrice.
Uniformsforbuddet ophævedes. |
25 års jubilæumslejr afholdtes på Ermelunden. | |
1936 | Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. | Engelske søspejdere gæstede Danmark. | |
1937 | Den første patruljeførertræningslejr afholdtes. | Den 5. verdensjamboree afholdtes i Holland. | |
1938 | Lord og Lady B-P hyldedes af de fire spejderkorps. Elisabeth Flagstad dør, og Hanna Lund overtog posten som spejderchef. |
Lord og lady B-P gæstede Danmark om bord på S/S Orduna. | |
1939 | Dronning Ingrid blev formand for Fællesrådet. Hanna Lund blev spejderchef ved valg, og ikke udpegning. |
Frugtindsamling til børnehaver. B-P indstilledes og nomineredes til Nobels Fredspris, der ikke uddeltes p.g.a. krigens udbrud. | |
1940 | Pigespejderhuset i Lundsgade erhvervedes. | ||
1941 | Ledermøde i Stockholm.
Korpset var vokset til 5600 spejdere. |
B-P døde 8. januar i Kenya i en alder af 83 år. | |
1942 | Pigespejderbogen udkom.
Landslotteri afholdtes |
DDS var vokset til 11648 spejdere. | |
1943 | |||
1944 | Førerbladet og Blåmejsehåndbogen udkom. | Der afholdtes landslotteri til fordel for Spejdernes Hus. | |
1945 | Lady B-P besøgte Danmark.
Søspejderarbejdet for piger påbegyndtes. |
Det opgjordes at 24 voksne spejdere fra DDS gav deres liv i frihedskampen. | |
1946 | Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere. | Korpslejr på Ermelunden. | |
1947 | Fællesrådet arrangerede en stor fest i KB-hallen på grund af Ingrids fødselsdag. | 6. verdensjamboree i Frankrig.
1. jamborette i Rold skov. | |
1948 | Korpset fik ny organisation og nye love.
Divisionerne fordeledes i 5 distrikter. |
Den første landsskovmandsturnering afholdtes på Hylkedam. | |
1949 | Dronning Ingrid skænkede 2 lysestager som vandrepræmie. Spejderjul, der siden 1926 har været udgivet af KFUM-spejderne blev et 4-korps-projekt. |
Hylkedam overdroges fra Fyns Distrikt til korpset. | |
1950 | Kløverarbejdet (for handicappede spejdere) begyndte. | Baden-Powells Spejderbog udkom. | |
1951 | Korpslejr ved Grenå.
7. verdensjamboree i Østrig. | ||
1952 | De første pigespejdere opstod i Grønland.
De 4 korps fik fælles spejderlov og spejderløfte |
Landspatruljeturneringen Kipanda De 4 korps fik fælles spejderlov og spejderløfte | |
1953 | Korpsinstruktørerne fik en korpsbil. | Ryekol indviedes.
Wacamba ved Åbenrå - en opfølger for de bedste patruljer fra Kipanda. | |
1954 | Ledertræningscentret Jægergården indviedes | Korpset købte hus på Frydendalsvej 32 i København | |
1955 | Paradislejren indviedes af Pigespejdernes Fællesråd.
Korpset blev medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd. |
8. verdensjamboree i Canada. | |
1956 | Korpsturnering på Hylkedam.
Der afholdtes distriktsjamboretter. |
Colleruphus ved Holte indviedes. | |
1957 | Nordisk blåmejseførerlejr.
100-året for B-Ps fødsel. |
9. verdensjamboree i England.
B-Ps I livets skole udkom. | |
1958 | Ny organisation. | Samspil udsendtes af spejderkorpsene og Sct. Georgsgilderne til forældre. | |
1959 | Kertelejr på Paradislejren.
Ellen Arkil blev spejderchef |
50-års jubilæumslejr på Ahl Hage ved Ebeltoft.
Thorkild Glad blev spejderchef. | |
1960 | 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P. | Raske børn hjælper syge børn - den første spejderhjælpsuge lanceredes af alle 4 korps. | |
1961 | Korpset erhvervede Tandrup, Hanebakkerne, Troldhøj og Bavnehøj. | Operation Helleristning. | |
1962 | Nye love, ny formålsparagraf.
Korpset havde nu nået 20.130 spejdere. |
Søspejderne havde 50-års jubilæum. | |
1963 | 18. verdenskonference afholdtes i Nyborg | 10. verdensjamboree i Grækenland.
Vikingeskibet Imme Gram byggedes. | |
1964 | Paralellejre - Udenlandsfart.
Dansk-britisk førerlejr. |
Wacamba i Rold Skov | |
1965 | Korpsturnering.
Prinsesse Benedikte blev formand for Fællesrådet. |
Landsskovmandsturnering.
På verdensplan var der nu 10 millioner spejdere i 86 lande. | |
1966 | Den internationale blåmejsehilsen indførtes
Gården Rodbjerggård blev købt |
Udvalget Reform 66 blev nedsat, og der kom udmelding om forestående ændringer | |
1967 | Spirerne blev oprettet
Der udkom nyt arbejdsstof i form af Grønlandsbladet Majoriak |
Roverne havde den første Katángutekspedition til Grønland | |
1968 | Lejrpladsen Brændeå købtes på Fyn
Bente Øst Hansen blev spejderchef |
Der afholdtes Landsskovmandsturnering | |
1969 | Der var Nordisk Fællesrådsmøde
I Aalborg gennemførtes depotsammenlægning |
Der afholdtes 60 års jubilæumslejr ved Ny Hedeby
John Grevy blev spejderchef | |
1970 | Der afholdtes korpslejr ved Hostrup Sø
Betegnelsen fører ændredes til leder |
Der afholdtes International Søspejderlejr på Langeland
I København gennemførtes depotsammenlægning | |
1971 | Det fælles blad Spejd udkom for DDP, DDS og KFUK-spejderne
Lederhåndbogen udkom |
Der oprettedes fælles korpskontor i Lundsgade
Den fælles sangbog udkom | |
1972 | Det fælles lederblad udkom
Fælles lovforslag vedtoges |
Sammenlægningen af DDP og DDS vedtoges i de respektive korpsråd | |
1973 | D. 1. januar sammensluttedes Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps med i alt 41.000 spejdere til Det Danske Spejderkorps. |
Kilde
- "Historien om - Det danske spejderkorps/det danske pigespejderkorps". Folder udgivet af DDS, ukendt dato.
Referencer
- ↑ Esbjerg Spejdermuseum.
- ↑ 2,0 2,1 2,2 Om os - spejderne.dk
- ↑ Spejdermuseet Holmen om korpsets historie.
- ↑ 4,0 4,1 Rønnespejdernes tidlinje for spejdernes 100-års jubilæum.
- ↑ Dansk Kvindebiografisk Leksikon om Agnete Brockenhuus-Schack.
- ↑ http://oldsite.scout.org/es/scouts_en_el_mundo/paises2/national_scout_organisations/some_statistics