Det Danske Spejderkorps (1910-1972)

Fra SpejderWiki
(Omdirigeret fra DDS (1910-1972))
Skift til: navigering, søgning

Det Danske Spejderkorps (1910-1972) (med kakifarvede uniformer) er sammen med Det Danske Pigespejderkorps (med mørkeblå uniformer) grundlaget for Det Danske Spejderkorps (de blå spejdere), der er resultatet af sammenlægningen pr. 1. januar 1973.

Scouting kommer til Danmark

Bygningen, der rummede Gammel Hellerup Gymnasium i 1909

Korpset startedes som resultat af spejderbevægelsens indtog i Danmark. Det rygtedes hurtigt at en engelsk general - Robert Baden-Powell - havde taget initiativet til en ungdomsbevægelse for drenge med afsæt i friluftsaktiviteter. Der har givetvis været andre faktorer indblandet, men grundstenen menes lagt i et foredrag, som Dr. phil. Oscar Hansen holdt 19. november 1909Gammel Hellerup Gymnasium for skolens elever efter aftale med hans gode bekendte, Hans Hartvig-Møller, der var forholdsvis ny rektor på skolen. Foredraget hed Scouting , og handlede om spejderbevægelsen, der startede i England året før.

Der var flere omtaler af det engelske fænomen scouting i Danmark efter at ideen var blevet udbredt i England. Allerede 25. november 1908 bringer ugeskriftet Krig og Fred en artikel af Axel Gerfalk om Baden-Powells drenge, hvor han beskriver den spirende spejderbevægelse som en slags forberedende paramilitær organisation[1]. 7. november 1909 skriver Gunner Engberg fra KFUM i Juleklokken om stifindere, der har nået et antal af en halv million i England. Han har mere styr på spejderånden end Gerfalk. 25. september 1910 bringer Politiken en kronik af selve Johannes V Jensen om spejderlivet ud fra Cay Lembkes oversættelse af B-P's spejderbog. Han mener at opdragelse af unge mennesker bør forbeholdes lærere og forældre.

Disse artikler har givetvis fået drenge i hele landet til at interessere sig for fænomenet og selv prøve sig frem sammen med vennerne. En anden ting er at Baden-Powells Scouting for Boys udkom i bogform i England i 1908 og ret hurtigt fandt vej til de danske boghandlere. Vi betragter dog Oscar Hansens foredrag som kimen til Det Danske Spejderkorps, fordi det nok er den første gang at der var et struktureret tilløb til det, vi i dag kalder en spejdertrop med tropsfører.

Ove Holms patrulje i 1910, før de fik uniformer fra England. Ove Holm ved pilen (bagest). Lejren lå ved Kornerup, vest for Roskilde.

Allerede 20. november 1909 - dagen efter Oscar Hansens foredrag - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredie mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var Ove Holm, der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Rektor var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske Scouting for Boys og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt uniformer, spejderhatte og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. I begyndelsen kunne de ikke så godt tage til og fra møderne i uniform og da slet ikke spejderhat; de blev ofte mødt med tilråb om at det ikke var fastelavn hele året, og det skete også at de blev overfaldet af kvarterets drenge. Senere, da spejderne rigtigt kom på mode, var vinden vendt og de kunne nu sole sig i misundelse.

Premierløjtnant Cay Lembcke havde hørt om 'scouting' fra anden side, og da han erfarede at der var et arbejde i gang på gymnasiet, opsøgte han Hans Hartvig-Møller for at deltage i arbejdet. Det lykkedes rektor at få en del forældre til at fatte interesse for spejderideen: Greve Brockenhuus-Schack, der senere blev formand for korpsrådet, overretssagfører Repsdorph, konsul Ludvigsen og konsul Nørgaard. Det stod snart klart at det var nødvendigt at skabe en organisation, da der var mange drenge landet over, der havde kastet sig over spejdersporten. Lembcke påtog sig at organisere, mens Hartvig-Møller følte at han kunne afse tid til sekretærarbejdet.[2]



Spring til: 1910192019301940195019601970

1910

Korpsets første bestyrelse
Korpsets logo 1910-1972

DDS stiftes
I efteråret 1910 oversatte premierløjtnant i kavalleriet Cay Lembcke Baden-Powells bog Scouting for Boys til en forkortet dansk udgave (Patrouilleøvelser for Drenge). Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man bliver spejder. Mange drenge dannede selv patruljer rundt om i landet, og det fik i nogle tilfælde mere karakter af bander, der færdedes i naturen uden den store hensyntagen, men også hele troppe dannedes med voksne ledere. I Spejderliv skriver Hartvig-Møller og Lembcke at der i august måned var oprettet troppe i bl.a. København, Gentofte, Nærum, Rungsted, Hillerød, Odense og Viborg. I Hellerup dannedes 2 troppe med ialt 48 spejdere, og i Hillerød var den første pigespejdertrop dannet[3]. 16. december 1910 stiftedes Det Danske Spejderkorps. Bestyrelsen bestod af:

  • 18. december. præsenteres 1. og 2. Hellerup Trop ved Frederiksdal for H.K.Højhed Kronprinsen og Prinserne Frederik og Knud[4].

1911

Stokkebjerglejren
  • I 1911 begyndte bladet Spejderen at udkomme. Spejderbevægelsen bliver nærmest et modefænomen, patruljer og troppe dukker op overalt i landet, selv på Færøerne. Ved sommerferiens begyndelse var der 5000 spejdere i korpset, men de fleste manglede førere, hvilket bevirkede at enkelte vildfarne patruljer mere blev til drengebander.
  • I februar traf man aftale med Falcks Redningskorps om at uddanne spejdere i redningstjeneste.
  • 17. - 30. juli afholdtes Stokkebjerglejren syd for Nykøbing Sjælland - den første instruktionslejr for patruljeførere, ledet af Cay Lembcke. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere.
  • Spejderbevægelsens grundlægger, general Robert Baden-Powell, besøgte de danske spejdere mandag 4. september på en kort gennemrejse. Først pressemøde ved middagstid, og klokken '5½' holdt 400 spejdere parade og opvisning på Eremitagesletten. Da B-P ankom, var der øde - ingen spejdere var at se, men de lå skjult og stormede frem ved et hornsignal. Et par pigetroppe var ogå til stede - under ledelse af Inger Dalhoff-Nielsen. Efter 2 timers inspektion af lejrarbejder m.m. holdt B-P en kort tale, hvor han bl.a. roste Odense og Hellerup Troppe for assistance ved ildebrande. Cay Lembcke holdt en takketale på spejdernes vegne, hvor han takkede for Spejderbogen.[5]
  • I september dannedes Tropsførerforeningen. En masse troppe er afgået ved en blid og rolig død henover sommeren.
  • 15. september oprettedes de første 6 divisioner: Østerbro, Byen, Frederiksberg, Nørrebro, Københavns Amt og Frederiksborg Division. Ifølge Spejderliv 1912 er divisioner og -chefer følgende:
    • Østerbro-Div.: Ritmester F. Zeemann
    • By-Div.: Direktør G. Qvistgaard
    • Frederiksberg-Div.: Løjtnant G. Svendsen
    • Nørrebro-Div.: Typograf V. H. C. Christensen
    • Lyngby-Div.: Oberstløjtnant E. Wenck
    • Frederiksborg-Div.: Direktør Aage Westenholz.
  • Bladet Spejderen gik ind (ophører),og drengebladet Fri udkom.
  • 15. oktober holdtes spejderopvisning på flyvepladsen ved Kløvermarken på Amager. Der deltog 534 spejdere, og H.K.H. Kronprins Christian (den senere Kong Christian 10.) overværede den sammen med sine to sønner, Prins Frederik (den senere Kong Frederik 9.) og Prins Knud. Efter opvisningen meldte kronprinsen de to prinser ind i Helleruptroppen. Ved spejderopvisningen vistes brandmanøvre, stokkeslag, ambulanceøvelser, cykleevolering, broslagning, signalering, etablering af felttelegraf og hurtig lejrslagning, desuden vises øvelser og arbejder i lejre.
  • 16. november havde korpset besøg af en udsending fra det amerikanske spejderkorps, Mr. L. S. Dale.
  • 8. december gæstedes korpset af chefen for det tyske spejderkorps, Dr. K. Hellwig.
  • Der blev tilsyneladende ryddet op i de danske spejdere. De såkaldte løse troppe forsvinder fra korpset og ved udgangen af 1911 var der 'kun' omkring 1500 spejdere i DDS.

1912

Paraden på Sorgenfri Slot 6. oktober 1912. Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine til venstre.
  • 7. januar blev Oberst Axel Liljefalk spejderchef ved en parade i Ulvedalene . Cay Lembcke blev korpsinstruktør.
  • 17. marts holdtes stor parade på Rosenborg eksercerplads. 6 drenge, der havde udført en redningsdåd med fare for eget liv, blev optaget i korpset. Oberstløjtnant Victor Dalhoff-Nielsen overtager By-Divisionen.
  • 31. marts afholdtes en spejdermarch. 16-17 troppe deltog i en stafetgang byen rundt, arrangeret af dagbladet Riget. 5. By Trop, 5. Østerbro og 2. Østerbro-Trop vinder.
  • 3. - 6. april var der spejderudstilling af patruljearbejder i den gamle hovedbanegård (der lå omtrent hvor Palads-biograferne ligger i dag). Det er første gang det prøves. Udstillingens præmier blev vundet af 1. Fredensborg, 3. By, 5. Østerbro, 1. Hellerup, 1. Nørrebro, 4. Frederiksberg, 5. By og 2. Gentofte Trop. Løjtnant O. Packness stod for arrangementet.
  • Sølvulven tildeltes Oberst Liljefalk, Frants Blom og Frk. Inger Dalhoff-Nielsen.
  • 7. april afholdtes forårsturnering med 21 deltagende troppe ved Wesselsminde ved Nærum. Der konkurreredes i sporing, slutning, skattejagt, samaritergerning, afstandsbedømmelse, synsprøve og feltkogning. Troppe deltager fra Randers, Viborg, Odense, Helsingør, Ordrup, Hellerup og København. Turneringen vindes af 3. Vesterbro, 1. Hellerup, 5. By og 4. Frederiksberg Trop.
  • 15. april oprettedes Spejderkorpsets frivillige Redningskorps i København med ingeniør Johan Hansen som chef.
  • Fyns Division oprettedes 27. april med oberstløjtnant C. E. F. Mørch som chef og Nørrejyske Division kom til 26. maj med Læge Erik Vilhelm Hartvig-Møller, Bjerringbro, som Chef.
  • 3. maj blev der optaget en spejderfilm, der blev vist første gang i Victoriateatret 30. september.
  • 26. maj besøgte Redaktør J. P. Palm fra Stockholms Scoutkår korpset.
  • I Juni Maaned indstiftede Foreningen til Dyrenes Beskyttelse en Medalje, der paa Indstilling af Spejderkorpset skal tildeles Spejdere, der har gjort sig særlig fortjent til en saadan Udmærkelse ved deres Forhold overfor Dyrene.
  • I forbindelse med de 5. olympiske lege, afholdt i Stockholm, deltog 57 spejdere, ledet af ritmester Zeemann og Premierløjtnant K.V. Høyer. De viste stokkeslag, signalering og tovtrækning. Der var samlet 1200 spejdere i lejr ved legene, og der var flere danske pigespejdere med til at heppe på drengene, Inger Dalhoff-Nielsen stillede i hvertfald med 21 ialt[6]. Legene strakte sig fra 7. - 17. juli.
  • Det spejderarbejde, der startede i KFUM i 1910, lægges under DDS 15. august, således at KFUM-spejderne indtrådte som selvstændig division, KFUM-Divisionen med maskinmester Jens Grane som divisionschef..
  • 7. september oprettedes Østjyske Division med adjunkt Regnar Knudsen som chef.
  • Den første større terrænleg blev afholdt ved Vedbæk 7.-8. september. Arrangementet hed Den Første Matabelekrig og ca 400 spejdere deltogn i denne nat- og bivuakøvelse.
  • Der afholdtes flere terrænlege og divisionsturneringer dette efterår.
  • 10. september udsatte Kammerherre Greve C. Moltke en ærespræmie til en korps-konkurrence.
  • Drengebladet Fri gik ind efter ca. et år på gaden.
  • Premierløjtnant Høyer oprettede den første søspejdertrop.
  • 6. oktober: Hans Majestæt Kongen (Christian 10., der blev kronet i maj samme år) indbød spejderne til Sorgenfri Slot. Der mødte 670 drenge- og pigespejdere op, og efter øvelse og parade trakteredes de med varm chokolade og wienerbrød. I bogen Sømandskongen angives året fejlagtigt til 1913 på side 70.
  • 18. december nedlagde dr. phil. Oscar Hansen sit mandat som bestyrelsesformand.
  • Ved årets udgang talte korpset 9 divisioner med ialt 1500 spejdere fordelt på 70 troppe.

1913

3. Bytrop opførte et spejderhus ved Ermelundssletten - indviet 1. januar

Ved korpsrådsmødet i januar vedtoges nye love, der bl.a. sikrede at tropsførerne blev repræsenteret i korpsets bestyrelse (foreslået af Tropsførerforeningen). Loven om at Divisionschefen vælges af tropsførerne indføres også, men stryges igen i marts[7]

Tropsførerforeningen begyndte at udgive førerbladet Spejderliljen.

8. - 18. juli: Kalølejren med 600 danske, 10 svenske og 24 engelske spejdere som deltagere. Christian 10. besøger lejren. Ove Holm var redaktør for lejrbladet Skonroggen, hvor han bl.a. bragte sin føljeton Liget i tønden. Den første søspejdertrop deltog - de sejlede fra Hellerup med den tidligere toldkrydser Agnes, som de havde lejet.

I en korpskonkurrence vandt Helleruptroppen en ærespræmie på 1000 kr og tog en tur på hesteryg gennem Island i august måned. Præmien blev givet af grev C. Moltke.

10. juli blev Sølvulven tildelt rektor Hartvig-Møller og Premierløjtnant Cay Lembcke.

Korpset er stadig på 1500 spejdere.

1914

4. januar holdt man korpsøvelse ved Buddinge i Nordsjælland.

Sydsjællands Division og Lolland-Falsters Division oprettedes.

Ved Den Baltiske Udstilling ved Malmø 4. - 12. juli deltager 100 danske spejdere i 1000-mandslejren. Lejrdeltagerne besøger København 10. juli, heriblandt nogle tyske spejdere. Korpsets ledelse er splittet - enkelte er massivt imod tyskere, men besøget gennemføres ud fra princippet om at spejderbevægelsen er global, og tyskerstriden, som den kaldes, bevirker at Liljefalk går af som spejderchef og Lembcke forlader også korpset. Bestyrelsesformand admiral Middelboe fungerer som spejderchef indtil oberstløjtnant Wegener tager tjansen senere på året.

Da første verdenskrig bryder ud i august, stiller 600 københavnske spejdere sig til tjeneste for myndighederne til støtte for forsvarsberedskabet.

1915

31. marts - 1. april holdt man korpsøvelse ved Frederiksdal.

Ved korpsrådsmødet foreslår Cay Lembcke at bestyrelsen afskaffes så korpsrådet er øverste myndighed og spejderchefen nærmest enevældig. Forslaget forkastes[8].

Korpset fik eget kontor i Nørregade og var nu opdelt i følgende divisioner:

  • By Division
  • Pigespejder Division
  • Hellerup Division
  • Frederiksberg Division
  • Østerbro Division
  • K.F.U.M. Division
  • Vesterbro Division
  • Fyens Division
  • 3. Sjællands Division
  • Frederiksborg Division
  • Lolland-Falster Division
  • Søspejder Division
  • Nørrejyske Division
  • Østjyske Division

1916

Oberstløjtnant Wegener gik af som spejderchef. Man bad om god vind hos Cay Lembcke og fik ham ind som spejderchef igen. Han blev også formand for bestyrelsen.

Bladet Spejderliljen gik ind.

I disse år skiltes Det Danske Pigespejderkorps gradvist ud fra drengene, og Pigespejder Division overgik til det nye korps. De to korps havde stadig fælles korpsråd og bestyrelsesformand.

K.F.U.M. Division meldte sig ud af korpset og dannede sit eget korps.

Divisionerne omlagdes til:

  • København Division
  • Københavns Amt Division
  • Hellerup Division
  • Frederiksborg Division
  • Vestsjælland Division
  • Sydsjælland Division
  • Fyens Division
  • Bornholm Division
  • Midtjyske Division
  • Søspejder Division
  • Nørrejyske Division
  • Østjyske Division

15. oktober var der instruktionskursus for førere ved Fiskebæk med 145 deltagere

Spejdernes Magasin, udgivedes af korpset fra oktober måned. Det fortsatte som spejdernes blad helt til 1970, hvor det afløstes af Spejd.

Lederbladet Spejdersport begyndte også at udkomme. Det fortsatte til 1973, hvor det blev afløst af.... Broen??

Sølvulven tildeltes kontorchef Steenberg.

Korpset talte nu 1843 spejdere fordelt på 68 troppe.

1917

  • Korpsøvelse:Nordpolsekspedition i Dyrehaven 4. februar.
  • Første verdenskrig gav stedse størrre råstofmangel, og spejderne hjalp med indsamling af nælder til tøjfabrikation.
  • 13. - 16. juli afholdtes idrætsturnering ved Hornbæk. Københavns Division vandt og Midtjyske Division fik andenpladsen.
  • Idrætsturneringen afsluttes med en 5-dages patruljevandring fra Hornbæk over Tisvilde, Lumsås, Pindalen (Høve), Egemark (Havnsø) til Jyderup i dagene 17. - 21. juli. Hellerup trop vandt, Sydfynske blev nr. 2 og Lyngby fik tredjepladsen.
  • Sommerlejrene har vundet indpas. 1200 spejdere lå i sommerens løb i lejr i 9 dage i snit.
  • I ugen omkring 14. oktober var der Spejderuge i København, hvor spejderne gik i optog 14. oktober og passerede Sølvgades Kaserne på deres vej til Østerbro Stadion, hvor de kappedes i pudekamp, tændte bål og lavede pandekager m.m.. Kong Christian X var til stede på dagen[9][10][11]
  • Der er 2170 spejdere og 191 førere fordelt på 75 troppe.

1918

Udover nælderne indsamlede spejderne nu også tang, ligesom de dyrkede kartofler. Det er blevet til næsten 12 ton tørrede brændenælder.

23. april stiftede pastor Schindler Hertug Knuds Division[12].

Den spanske syge hærgede i landet. Spejderne hjalp med ved bl.a. at bringe mad ud til hjem med syge.

Sølvulven blev tildelt kontorchef Ulrich og fabrikant Black.

De første ulveflokke blev oprettet.

Nordisk Spejderchefskonference holdtes for første gang. For Danmark deltager Cay Lembcke og adjunkt Klavs Vedel.

Sangbog for Spejdere blev udgivet.

Grosserer og politiker Christian Frederik Holm bliver præsident for korpset - en position han besidder til 1930. Han er ikke i familie med Ove Holm.

Korpset er nået til 2878 spejdere og 257 førere.

1919

Spejdernes hjælpetjeneste fortsatte kartoffeldyrkningen.

Førerbladet Spejdersport afløstes af Nordisk Spejdersport - det nye fælles førerblad for Norden.

Man satte et større reklamefremstød i gang i april. En 'spejderuge' med mottoet Vi skal videre frem. Formålet var at skaffe både flere spejdere og flere førere.

Hindsgavllejren afholdtes 16. juli som den anden korpslejr. Der deltog 1600 danske, 50 norske og 50 svenske spejdere. To af lejrdagene (23. - 24. juli) besøgte spejderne Sønderborg og Dybbøl (tysk område 1864-1920). De sejlede dertil med damper og blev overstrømmende modtaget). Der blev også holdt korpsturnering, hvor Hellerup division vandt. Kongens Ærespræmie tilfaldt 1. Horsens.

Sølvulven tildeltes direktør Westenholz.

(Dansk Spejderkorps Flensborg oprettedes.)

Reklamefremstødet så ud til at have haft effekt - ved årets udgang talte korpset 4350 spejdere og ulve, og 254 førere fra ialt 150 troppe.

1920

Kolonnerne organiseredes i januar.

10. februar blev der holdt folkeafstemning i Slesvig for at klarlægge, hvor den nye grænse skulle trækkes. Det nye Sønderjylland dannede basis for Sønderjyske Division, hvor Hans Hartvig-Møller var fungerende divisionschef til alting faldt på plads[13]

I Marts oprettedes roverafdelingerne.

3. - 7. april holdtes førerkursus i København trods generalstrejken.

Ved 3. nordiske spejderchefkonference, der blev holdt i København 6. - 7. april tages der beslutning om en fælles indstilling til de internationale spørgmål som første verdenskrig har skabt. Lembcke og Vedel deltager for Danmark.

Spejderløftet besluttedes af bestyrelsen til ordlyden:

  • Jeg vil love at gøre mit bedste for
    • at være tro mod Gud og mit land
    • at være modig, vågen og ren
    • og at holde spejderloven

1. verdensjamboree blev holdt i London 30. juli8. august. 120 spejdere deltog fra Danmark. Vi stillede med et konkurrencehold på 50, der vandt Daily Mirror's vandrepokal i tovtrækning. Tage Carstensen ledte de danske deltagere.

Sølvulven tildeltes B-P, adjunkt Klavs Vedel og Tage Carstensen.

I oktober oprettedes De Danske Søspejdere og blev tilknyttet Det Danske Spejderkorps.

Den omorganisering af korpsrådet, der blev begyndt i 1916, faldt endelig på plads med en ændring af korpsets love.

Der var førerkursus i Hillerød 22. - 24. oktober med 29 deltagere, og i Ry 27. - 30. december med 50 deltagere.

Bladet Ulveungen udkom.

Nordisk Spejdersport ophørte med at være fælles nordisk førerblad ved årets udgang.

Korpset er nået op på 76 ulve og 4883 spejdere - ialt 4959.

Spring til: 1910192019301940195019601970

1921

Nodeblad til 'Spejdermarchen'.

24. - 27. marts var der førerkursus på Ryslinge Højskole med 96 deltagere.

Der blev holdt roverturnering for første gang af Sydjyske og Sønderjyske Division.

4. - 5. maj lå spejdere i weekendlejr på Eremitagesletten. Om søndagen var der parade for H.K.H. Prinsesse Margrethe[14], der her tog imod hvervet som korpsets Æreschef.

Korpset når 5000-medlemmersgrænsen med 225 flokke og troppe.

Sølvulven tildeltes Prinsesse Margrethe.

I Ganløse Eged blev der holdt Instruktion i lejrledelse 14. - 16. maj

22. august udnævntes Ove Holm til korpsinstruktør

15. - 18. oktober blev der afholdt førerkursus i Espergærde med 30 deltagere.

For at skaffe penge til korpset holdt man et landslotteri.

Spejdersangen I Morgenskær skrives af Axel Juel til en melodi af Sibelius.

Sir Robert Baden-Powell blev dekoreret med storkorset af Dannebrog. Hans våbenskjold ophængtes på Frederiksborg og hænger der endnu.

Korpset er nået op på 263 ulve, 4603 spejdere, 431 rovere og 424 førere - ialt 5723.

1922

17. april splittedes korpset ved korpsrådsmødet. Der var en stigende utilfredshed blandt troppene med korpsets linje, og en stor del af dem meldte sig ud af Det Danske Spejderkorps og dannede Dansk Spejderforbund i det, vi siden har kaldt Spejderstriden.

Kaptajn Helge Bennike blev spejderchef for Dansk Spejderforbund.

Det Danske Spejderkorps fortsatte med Cay Lembcke som spejderchef. Ove Holm og Finn Weiergang blev korpsinstruktører.

Korpset bliver medlem af WOSM ved dettes oprettelse ved verdensspejderkonferencen i Paris[15].

15. - 18. oktober var der førerkursus ved Skodsborg. Denne gang blev det lagt an efter den måde, man holdt kurser på Gilwell Park. Denne kursusform blev holdt strikst femover.

Sølvulven tildeltes professor Lindhard og grosserer Chr. Holm.

I november holdt Cay Lembcke selv førerkursus. Der deltog DUI-førere fra hele Sjælland.

26. november meddelte Statsbanerne at hvis en gruppe på mindst 14 spejdere under 18 år skal med toget, kan de rejse 2 på een billet.

Dansk Spejderforbund dannede et fællesråd for danske spejdere sammen med KFUM-Spejderne og Epworthspejderne[16].

I januar talte korpset 440 ulve og 5227 spejdere - i alt 5667. Ved årets udgang var der kun ca 2500.

1923

Det danske Spejderkorps:

  • 150 spejdere besøgte spejdere i Kent i England i juli.
  • 50 spejdere deltog i Sveriges Scoutförbundets lejr ved Göteborg
  • 300 spejdere deltog på Roldlejren, der bestod af 3 dele:
  • Frøken Secher holdt 3 kurser for ulveførere.
  • Der kom nye bestemmelser for duelighedstegn
  • 11. november fratrådte ritmester Cay Lembcke som spejderchef for Det Danske Spejderkorps og frk. Ida Christensen forlod sekretærposten.
  • 2. december blev professor Lindhard formand for bestyrelsen. I bestyrelsen indtrådte: Viceskoledirektør Svane, Rektor Hartvig-Møller, lektor Regnar Knudsen, amtsskolekonsulent Mortensen og amtsskolekonsulent Nielsen.

Det Danske Spejderforbund:

  • 9. - 11. juli var ca 1000 spejdere på Trælde Næs-lejren med terrænleg mellem kulsvierne og hvideslægten. 2. Vesterbro blev bedste trop.
  • 21. august var der svømmestævne for spejdere på Helgoland.

1924

2. verdensjamboree foregik i Danmark.

Ny bestyrelsesformand for Det Danske Spejderkorps blev Viceskoledirektør Svane.

9. marts var forholdene nu igen til et enigt spejderarbejde, og Dansk Spejderforbunds troppe trådte tilbage ind i Det Danske Spejderkorps. Det vedtoges at spejderløftet skulle være det internationale, men at de enkelte afdelinger (troppe/flokke) kunne søge om at få godkendt en anden form. K.F.U.M.-spejderne blev internationalt anerkendt i WOSM, og man oprettede en overenskomst de to korps imellem.

Ove Holm blev sekretær i korpsets forretningsudvalg.

10. - 17. august var der den 2. internationale jamboreeErmelundssletten. 1725 danske spejdere deltog sammen med 3006 udlændinge, ialt 4731 spejdere fra 34 forskellige nationer. Vejret er ikke det bedste, og under sit besøg på lejren holdt B-P en tale til spejderne og sagde blandt andet: I have seen many scouts in my life, but none as wet as you. Ved denne lejlighed fik Baden-Powell kælenavnet Bademester Poulsen. Hele lejren samledes til kongeparade på Eremitagesletten og lejrbål i ulvedalene.

I ugen efter lejren - 17. - 23. august var der arrangeret home hospitality i den såkaldte Københavneruge (kaldet danmarksugen for de udenlandske gæster). De udenlandske spejdere blev indkvarteret i private hjem i København og var på udflugt til seværdigheder i København og omegn.

Verdensjamboreen gav 100.000 kr i overskud.

Sølvulven tildeltes Ove Holm og Jens Hvass

Københavns Rådhus lagde lokaler til 3. internationale spejderkonference.

De Danske Søspejdere lagdes ind under Det Danske Spejderkorps som selvstændig division.

Der udnævntes 3 æresmedlemmer af korpset: Grev Brockenhuus-Schack, dr. phil. Oscar Hansen og rektor Hans Hartvig-Møller.

Efter sit besøg i Danmark får B-P tilsendt Wegeners bronzestatuette En Spejder.

22. - 23. november. , 29. - 30. november og 6. - 7. december var der førerkursus på Høje Sandbjerg.

Efter sammenlægningen tæller korpset 4505 medlemmer pr. 1. juni.

1925

Korpsmærke fra Det Danske Spejderkorps, brugt fra 1925-1972)
Bagsiden af korpsmærket.

1. januar skænkede Danmarkssamfundet korpset en fane ved parade på Rosenborg eksercerplads.

I påsken holdt søspejderne førerkursus.

Som støtte for forretningsudvalget nedsatte man 2 arbejdsgrupper: Ulverådet og Roverrådet.

Som forberedelse til gennemgribende lovændringer nedsatte man et Lovudvalg til at arbejde med forslag til nye korpslove.

19. - 21. august holdt man bålaftener i Dyrehaven til støtte for Nationalmuseet.

For at fremme vandrelivet nedsatte man et Hytteudvalg i korpset.

29. - 30. august holdt man korpsøvelse i Bøndernes Hegn ved Gladsaxe.

Det grønne og hvide emaillekorpsmærke indføres. Korpsmærkerne var med serienummer (medlemsnummer) bagpå og sad fast i uniformen med 3 små øjer gennem 'knap'huller i stoffet. Så kunne der sidde en springring på bagsiden.

I Genéve beslutter Folkeforbundsrådet at henstille til alle staters regeringer - på baggrund af spejderbevægelsens store internationale betydning - at yde spejderne særlige rejselettelser.

1. november stiftede rektor Hartvig-Møller den første vandrehytte: Fjælstauan (Danmarks første vandrerhjem, nu privat sommerhus) nær Paradisbakkerne på Bornholm. 29. december anmeldte Godsejer E. Andersen Moshytten i Nørreskov ved Vissinggård i Jylland som den næste. Den var delvist bygget af rovere fra 5. Østerbro Trop et par år før[17].

Korpset anskaffede 2 lurer.

Man indgik en overenskomst med DUI, FDF, KFUM-spejderne og DDS om en grå- og en sortliste.

Sølvulven tildeltes Kaptajn K. V. Høyer.

Ved årets udgang var der oprettet tropsråd for alle troppene i korpset.

I april måned talte korpset 662 ulve, 4594 spejdere, 404 rovere og 402 førere, ialt 6062.

1926

14. januar kom den tredje vandrehytte til; et hus tilhørende Valdemar Sejr Trop i Ringsted.

24. januar holdt man 3. Almindelige Førermøde i København.

Det første roverarbejde kom så småt i gang

25 søspejdere deltager i søspejderjamboreen i Antwerpen.

Der var international konference i Kandersteg; grosserer chr. Holm, Landsretssagfører Tage Carstensen og forstassistent Jens Hvass deltog for Danmark.

55 spejdere deltog på Ungarsk Jamboree i Budapest, ledet af grosserer Kaj Lundby.

På korpsrådsmødet vedtages de forslag til lovændringer, Lovudvalget har udarbejdet.

Ove Holm bliver formand for forretningsudvalget.

31. oktober - 2. november holdt man almindeligt Førermøde i København og 25. november i Ringsted.

5. december holdt alle sjællandske spejdere terrænleg ved Lejre.

Hytteudvalget har fået gang i flere hytter. Hytteringen har ved årets udgang fået tilmeldt 18 hytter. Året har givet 1852 overnatninger i dem.

Korpset er nået op på 867 ulve, 466 spejdere, 416 rovere, ialt 5950 excl. ledere.

1927

7. - 11. april var 76 deltagere på førerkursus i påsken på Ryslinge Højskole. Der blev samtidig holdt korpsets første Gilwellkursus (næsten) samme sted med 27 spejderførere og 16 ulveførere, der lå i telt i Ravnholt Dyrehave, en skov nær Ryslinge.

24. april vedtog korpsrådsmødet endeligt de nye love. Der indkaldtes til ekstraordinært korpsrådsmøde for at vedtage nogle nødvendige grundlovsændringer. Dette sker 17. juni.

Hver spejder skal betale et årligt korpskontingent på 2 kr.

Ved en parade på Ermelundssletten overbragtes en 'tak for gaven'-hilsen fra de japanske spejdere via hr. Mollerup Thomsen og dr. Mishina.

Landsindsamling til foreningen Landeværnet, der som privat kreditforening gav fordelagtige lån til trængte sønderjyske landmænd[18]. De danske spejdere fik 'samlet' 55.000 kroner ind.

8. - 18. juli deltog 800 danske spejdere på Sveriges Scoutförbundets lejr ved Beatelund/Saltsjöbaden. Jens Hvass ledte det danske kontingent.

Sølvulven tildeltes major Ebbe Lieberath.

31. juli - 14. august var der 2. internationale søspejderstævne ved Kronborg. Der deltog 10 lande med ialt 400 spejdere. Samtidig afholdtes 2. internationale søspejderkonference i København.

24. - 25. september var der Gilwell-gensyn sammen med KFUM-spejderne ved Hjortekjær. Oberst John S. Wilson, der dengang var leder af Gilwell Park i England og var kursusleder på det første Rover Scout Wood Badge course for spejderne i USA, deltog i arrangementet. Han blev senere leder af den internationale komite i WOSM og blev iøvrigt chef for den skandinaviske del af SOE under anden verdenskrig.

1. november døde formand for korpsrådet 1910 - 1920 og æresmedlem i korpset, Greve Ludvig Brockenhuus-Schack, i København. Han var gift med Agnete Brockenhuus-Schack, der var den første spejderchef i Det Danske Pigespejderkorps.

Korpset er nået op på 6672 medlemmer ialt. Der er nu - foruden tropsråd - også kolonneråd og divisionsråd overalt.

1928

Baronesse Clara Adeler (? - 18. juli 1922) har testamenteret renterne af en større sum penge til fordeling mellem DDS og KFUM-spejdene.

Direktør og sagfører Niels Jacob Collerup-Jørgensen testamenterer sin formue til DDS. De ialt 70.000 kr (svarer i dag til over 2 millioner kr) skal bruges til indkøb af lejrplads(er) til de københavnske spejdere. Ifølge testamentet er grunden at han nok selv ville have været lykkeligere, hvis han havde drevet sport i sin ungdom[19].

2. Gilwellkursus afholdes på Storedam for spejderførerne, og ved Saunte for ulveførerne.

Aage Jørgensen bliver Akela-leder (red: Overordnet ansvarlig for ulvearbejdet??).

I maj måned udkommer Haandbog for Førere.

9. - 10. juli var der divisionschefsmøde på Storedam.

13. - 16. juli var der korpslejr ved Gravenshoved mellem Kolding og Haderslev. Der deltager 1200 spejdere fra DDS, en trop fra KFUM-spejderne og en fra FDF. Bedste division bliver Kongeå Division med ret til at føre Korpsets fane. 13. - 14. juli holdt man stor terrænleg med 3 parter (danskere, polakker og svenskere) på Skamlingsbanken.

22. - 23. september var der 2. gillwellgensyn på Storedam.

24. - 29. oktober arrangerede de københavnske divisioner en udstilling Ungdomsliv i Industriforeningen.

Korpset var på 6708 medlemmer ialt.

1929

Tavlen på skolens gavl. Teksten lyder: I dette skolehus stiftede rektor H. Hartvig Møller den 20. november 1909 den første spejderpatrulje i Danmark og indførte derved spejdersporten og lejrlivet i danske drenges barndoms- og ungdomsliv. Paa tyveårsdagen indmurede Det Danske Spejderkorps denne tavle på Gammel Hellerup Gymnasium til ære for og som tak til Hans Hartvig Møller

17. marts aflystes korpsrådsmødet på grund af isvanskeligheder, men afholdtes 21. marts istedet.

28. marts - 1. april holdt man det tredje Gilwellkursus - igen i Saunte for ulveførere og på Storedam for tropsførere. Her deltog den engelske instruktør Don Potter.

I juni slutter landeværnsindsamlingen. Den trop, der har tegnet flest andele er 6. Vesterbro Trop med 266 stk.

31. juli - 10. august afholdtes 3. verdensjamboree i Birkenhead Arrowe Park i England. Ove Holm og Gunnar Ipsen leder de danske spejdere, der bestod af 463 spejdere fra KFUM-spejderne og 865 fra DDS. Man har lejet et skib - Sommersetshire - til transporten. Efter lejren brugte spejderne 2 dage på at se London, og ved hjemkomsten var der opvisning på stadion 17. august.

I september udkommer Ulvepjecerne.

14. - 15. september var der 3. Gilwellgensyn i Hjortekjær.

20. november indmuredes en mindetavle i Gammel Hellerup Gumnasium i anledning af 20-års-jubilæet.

Korpset bestod af 726 ulve, 4379 spejdere, 376 rovere og 533 førere, tilsammen 6014 medlemmer.

1930

26. januar var der divisionschefsmøde på Storedam

I maj dannede korpset Collerup-Jørgensens Mindelegat for at forvalte formuen, der blev arvet i 1928.

17. - 21. august var der førerkursus på Antvorskov Højskole i Slagelse.

Sølvulven tildeltes boghandler Palm Greisen.

Håndbogen 25 patruljemøder v/O. Madsen udkom.

Håndbogen 25 terrænlege v/Tage Carstensen og Mogens Cold udkom.

4. Gilwell-gensyn på Storedam 20. - 21. september.

19. oktober var der divisionschefsmøde i København.

December: Korpsets 20 års jubilæum fejredes ved en sammenkomst for førerne.

Der blev udnævnt følgende æresmedlemmer: Telefondirektør Fritz Johannsen, generalkonsul V. Ludvigsen, overretssagfører Repsdorph.

Korpset er nået op på 722 ulve, 4757 spejdere, 456 rovere og 549 førere - tilsammen 6484.

Spring til: 1910192019301940195019601970

1931

  • 11. januar Divisionschefmøde
  • De første spejdertroppe oprettedes på Grønland[20].
  • Grosserer Chr. Holm udnævntes til æresmedlem efter han stoppede som korpsets præsident.
  • Viceskoledirektør Svane havde været bestyrelsesformand i 7 år og blev nu formand for korpsrådet.
  • Man indførte lejrpas og lejrkort i samarbejde med Naturfredningsforeningen.
  • 2. - 6. april 4. Gilwellkursus; for spejderførere på Storedam, for ulveførere på Hindsgavl.
  • 9. - 10. maj var der roverstævne i Holte.
  • 17. maj blev Ove Holm bestyrelsesformand i korpset.
  • For at få et mere fælles spejderarbejde i København sikres samarbejdet mellem divisionerne ved oprettelsen af Distriktet for København og Frederiksberg.
  • I juli afholdtes internationalt roverstævne i Kandersteg. 20 danske rovere deltog.
  • 17. juli besøgte 3500 spejdere fra den svenske landslejr Kullalägret København.
  • 19. - 20. september var der 5. Gilwellgensyn ved Aalykke Skov på Fyn.
  • 4. oktober var der divisionschefmøde.
  • 23. - 25. oktober var der spejderudstilling i Aarhus under H.K.H. Prins Knuds protektorat.
  • Korpset talte 1. februar 5929 medlemmer.

1932

Mindesten for Collerup-Jørgensen på Egemosen. Billede taget under Oak City Rally 2015

22. februar fik Lord Robert Baden-Powell af Gilwell tilsendt en hilsen i anledning af hans 75 års fødselsdag. Hilsenen bestod af bl.a. fotografier og tegninger fra både KFUM-spejderne og Det Danske Spejderkorps.

23. - 28. marts var der 5. Gilwellkursus for spejderførere på Storedam og for ulveførere i Tisvilde.

1. april opløstes søspejderdivisionen og søspejdertroppene hørte nu under divisionerne.

22. april begyndte Koodohornsløbet, et stafetløb gennem Danmark med B-P's gave til den danske Gilwell-træning: Et kudohorn.

23. april var der Sct. Georgsdag, og B-P talte til Nordens spejdere via radioen.

28. - 29. maj holdt Københavns-Frederiksbergs Distrikt weekendlejr på Ermelunden.

Der blev holdt førerkursus i divisionerne i perioden marts-juni.

Der indførtes Kollektiv ansvarsforsikring dette år, så alle korpsets afdelinger er dækket ind for skade på tredjeparts ejendom.

Troppende rundt om i landet holdt agitationsuge.

2. - 12. august repræsenterede Glenterne fra Nykøbing F. korpset ved en landslejr i Holland.

17. - 18. september indviedes Egemoselejren ved Farum og Kattehalelejren nær Allerød stilles til distriktets rådighed. I den forbindelse var der stor natøvelse for ca 1500 spejdere.

18. september afsløredes en mindesten for direktør Collerup-Jørgensen i Egemoselejren.

24. - 25. september var der 6. Gilwellgensyn på Storedam.

I oktober måned besøgte Prinsen af Wales Danmark, og 1600 gule og grønne spejdere deltog i en stor parade for ham.

2. oktober var der divisionschefsmøde.

Sølvulven tildeltes landsretssagfører P. A. Madvig.

Bloddonorkorpset blev oprettet på Tage Carstensens initiativ ved samarbejde med Statens Seruminstitut.

Fyns Divisions Sangbog ophøjes til sangbog for hele korpset.

Korpset er 1. februar nået op på 6451 medlemmer

1933

12. april blev uniformsforbuddet udstedt. Herefter var det forbudt at bære uniform for organisationsmedlemmer. Undtaget var børn under 14 og førerne.

13. - 17. april var der 6. gilwellkursus på Storedam.

24. april blev det første Sct. Georgs Gilde oprettet. Nu kunne man bibeholde tilhørsforholdet til spejderlivet selvom man var voksen og ikke var fører.

21. maj afholdt man Bøgegrensdag for første gang landet over. Man bragte udsprungne bøgegrene til alle syge på hospitaler og sygehuse.

11. juni afholdt man landsroverstævne i Odense.

Korpsets nye sangbog tilrettelagdes af Aage Jørgensen, pastor Fritz Lerche, Oscar Madsen og pastor Poulsen.

30. juli - 16. august deltog 235 DDS-spejdere og 41 KFUM-spejdere på 4. verdensjamboree i Ungarn

16. - 17. september var der 7. Gilwellgensyn

1. februar talte korpset 6175 medlemmer.

1934

18. februar var der divisionschefsmøde i København

7. Gilwellkursus i foråret - Storedam var som sædvanlig stedet for spejderførere, mens ulveførerne var på Ry Højskole.

22. april ansatte korpset en rejsesekretær, der skulle rejse rundt og hjælpe og vejlede troppene. Stillingen blev besat af Erik Pedersen.

10. - 12. august var der for første gang Landspatruljeturnering. 28 udvalgte patruljer deltog i turneringen ved Basnæs syd for Næstved. Æresstanderen blev vundet af 2. Aarhus.

15. - 25. september var der interskandinavisk Gilwellkursus på Storedam. Kurset blev ledet af mr. Wilson, Jens Hvass, Rolf Lykken og Gunnar Ipsen.

15. - 16. september var der 8. gilwellgensyn.

15. september indviedes Gilwellhytten på Storedam til gilwellgensynet, mens den officielt blev indviet 16. september med tale af John S. Wilson.

I november rejstes en flagstang med inskription på Storedam med tak til rektor Hartvig-Møller i anledning af 25-årsdagen for foredraget på Gammel Hellerup Gymnasium 19. november 1909 og den første patrulje oprettet samme sted dagen efter.

22. december blev uniformsforbuddet ophævet.

1. februar talte korpset 6618 medlemmer

1935

  • 25-års jubilæumslejr på Ermelunden med 3000 deltagere. Regentparret besøgte lejren. [1]
  • Danmark deltog på det andet internationale Rovermoot ved Stockholm.
  • Ove Holm blev ridder af Dannebrog.
  • Det Danske Spejderkorps 1910-1935 - jubilæumsbog redigeret af sognepræst Frits Lerche, udkom.


Korpsets ledelse så således ud:

Korpsrådsformand: H.A. Svane

Korpsets Bestyrelse:

  • Adjunkt J. Alstrup
  • Admiral C. V. E. Carstensen
  • Tegner H. Borges Andersen
  • Kaptajn Vilhelm Dræby
  • Fuldmægtig Sven Buhl
  • Gartner Gravesen
  • Boghandler Frederik Palm Greisen
  • Kaptajn K. V. Høyer
  • Bankassistent Svend Aage Kinch
  • Lærer Søren Møller
  • Cand. jur. Utoft Hansen
  • Ingeniør Knud Jensen
  • Lrs. P. A. Madvig
  • Grosserer J. E. Rasmussen
  • Cand. jur. William Horsten
  • Lærer Aage Jørgensen
  • Rektor I. Mogensen
  • Direktør I. Strand
  • Lektor Klavs Vedel
  • Oberstløjtnant E. Wøhlk
  • Lektor J. Østergaard.

Forretningsudvalget:

Formand for bestyrelse og forretningsudvalg: Ove Holm

  • Søløjtnant Niels Brammer
  • Forstassistent Jens Hvass
  • Bankassistent Oscar Madsen
  • Sognepræst Fritz Lerche
  • Frk. Edith Platou
  • Landsretssagfører Tage Carstensen
  • Grosserer Kaj Lundby
  • Direktør Jacob Raun

Korpsets divisioner:

  • Københavns Divisionen
  • Første Københavns Division
  • Frederiksberg-Absalon Division
  • Hertug Knuds Division
  • Københavns Søspejder Division
  • Hellerup Divisionen
  • Bernstorff Divisionen
  • Gentofte Kommunes Division
  • Frederiksborg Amts Division
  • Skjalm Hvide Division
  • Sydsjællands Division
  • Vestsjællands Division
  • Lolland-Falsters Division
  • Fyns Division
  • Kongeådivisionen
  • Midtjyske Division
  • Nørrejydske Division
  • Klit-Divisionen

1936

  • Påsken: Det første primitive spejderførerkursus holdtes på Storedam for at få noget af det oprindelige i spejderbevægelsen genoplivet. Der overnattedes på loftet af Gilwellhytten og morgenmad + frokost tilberedtes på lejrpladsen. Scouting for Boys blev trukket frem igen og patruljesystemet fremhævet stærkt. Jens Hvass ledte kurset.
  • I påsken afholdt man også førerstævne på Rødding Højskole, ledet af Ove Holm.
  • Gillwellkurset blev fremover flyttet til sommeren på grund af det primitive førerkursus.
  • Der var nu 2000 spejdere og ulve i de 8 københavnske divisioner i Distriktet for København og Frederiksberg. Erik Dahl var distriktsleder.
  • Korpset var samlet på 7500 medlemmer

1937

  • Det primitive spejderførerkursus gik dybere endnu - der overnattedes i telt og alle måltider tilberedtes udendørs. Der deltog 35 førere. Kurset ledtes af Thorkild Glad, da Jens Hvass var syg.
  • Det praktiske Gillwellkursus aflystes, da alle instruktørerne skulle på jamboreen ved Vogelsang i Holland. Der deltog 480 DDS-spejdere og 250 KFUM-spejdere, og det danske kontingent ledtes af Ove Holm og Kolthoff Nielsen.
  • Junglebogen blev taget op igen i ulvearbejdet - den var gledet en anelse i baggrunden.
  • Korpset talte 8274 medlemmer ved udgangen af året.

1938

  • Påsken: Førerstævne på Fårevejle højskole med 170 deltagere og primitivt spejderførerkursus på Storedam v/Jens Hvass med 120 deltagere.
  • Hele årgangen af Spejdersport bragte artikler af Thorkild Glad om Woodcraft.
  • Der var planlagt korpslejr i Gråsten i Sønderjylland, men den aflystes på grund af mund- og klovsyge.
  • Igen landspatruljeturnering
  • B-P besøgte Danmark for sidste gang. Han ankom på skibet Orduna sammen med Olave og et par hundrede engelske spejderførere.
  • Skovmandsarbejdet indførtes i oktober; det lanceredes i Spejdersport. Det blev et krav at roverne skulle tage skovmandsprøven.
  • Der gennemførtes en revision af ulveungernes prøver og duelighedstegn.
  • Jens Hvass ledede et stort byløb i København; Det Store Spørgsmålstegn. Det gav god reklame for korpset at byen vrimlede med spejdere.
  • Thorkild Glad udnævntes til leder af roverarbejdet.

1939

Armbind fra Spejdernes Hjælpekorps
.
  • Det første primitive roverførerkursus afholdtes på Storedam sammen med primtivt spejderførerkursus og spejdergilwellkursus. Samtidig holdes ulveprimi og ulvegilwell på Ollerup. Ialt 158 førere deltog på kurserne.
  • H.A. Svane gik af som korpsrådets formand ved korpsrådsmødet og afløstes af undervisningsinspektøren for gymnasieskolerne A. C. Højbjerg Christensen.
  • Kaptajn K.V. Høyer trak sig fra søspejderarbejdet, som han havde drevet siden 1912. Han afløstes af Tage Carstensen.
  • B-P indstilles og nomineres til Nobels Fredspris, der ikke uddeles p.g.a. krigens udbrud.
  • Planlægning af korpslejr i Sønderjylland påbegyndtes. Den skulle holdes i 1940.
  • Roverstævne i Skotland. 12 danske rovere deltog sammen med ca 3500 andre fra hele verden.
  • Der skønnedes at der var ca 3½ million drengespejdere i hele verden.

1940

En særlig uddannelse hos Civilforsvaret gav spejderne beredskabsmærket og dermed mulighed for medlemsskab af Spejdernes Hjælpekorps eller spejdernes ordonnanskorps.
  • Beredskabsmærket indførtes i de 4 korps som forberedelse til at spejderne kunne deltage i Spejdernes Hjælpekorps eller Spejdernes Ordonnanskorps.
  • Spejdernes Ordonnanskorps oprettedes med Jens Hvass som leder. Korpset tænktes at assistere tjenester som politi, brandvæsen, hospitaler, sanitetstjeneste og teknisk tjeneste. Da Jens Hvass fik job som skovrider i Rold, overtog Gunnar Ipsen fra KFUM-spejderne.
  • Thorkild Glad overtog ledelsen af førertræningen efter Hvass. Hans job som leder af roverarbejdet fik Magnus Bundsen. Det første Gilwellkursus (teoretisk del) for roverførere afholdtes i påsken på Storedam[21].
  • Spejderkorpsene arrangerede indsamling af frugt over hele landet til marmeladekogning.
  • Silvakompasset blev lanceret i oktober og blev meget hurtigt populært til ture i terrænet. Dinizuli-løbet grundlagdes allerede samme vinter som et orienteringsløb efter silvakompas.
  • I December udkom Den Lille Spejderbog af Erik Dahl.
  • Daværende kronprinsesse Ingrid holdt møde med de 4 spejderkorps og man vedtog et nærmere samarbejde korpsene imellem.
Den lille spejderbog 1940


Spring til: 1910192019301940195019601970


1941

  • Påsken blev en rigtig kursuspåske med primitivt ulveførerkursus, ulvegilwell, 3 x primitivt spejderførerkursus (ledere:Sven Buhl, Borges Andersen og Thorkild Glad) og et primitivt roverførerkursus (ledet af Magnus Bundsen).
  • Jungmandsprøven indførtes for søspejdere - den svarer til skovmandsprøven.
  • Søspejderne holdt korpslejr ved Kongsøre i Isefjorden med 89 deltagere.
  • I december udkom lederbladet Spejdersport med 25-års-jubilæumsnummeret.
  • I januar var der 2600 ulve, 5196 spejdere, 267 rovere 1259 førere - ialt 9322 medlemmer.

1942

  • 1. januar var styrketallet 3588 ulve, 6215 spejdere, 282 rovere, 44 flokmedhjælpere, 1429 førere, ialt 11648 medlemmer - en fremgang på ca 25%
  • Primitivt Spejderførerkursus på Storedam v/Thorkild Glad og i Skørping v/Kai Thuesen. Primitivt roverførerkursus på Storedam v/Magnus Bundsen. Førerstævne på Snoghøj Gymnastikhøjskole i påsken med 352 førere.
  • Søspejderførerkursus på Fregatten Jylland ved Langebro 30-31 maj med 32 deltagende førere. Kurset var ledet af Tage Carstensen.
  • På grund af et udbrud af polio blev landspatruljeturneringen ved Skjoldnæsholm udsat til året efter.
  • Skovmandsmærket indførtes - et skindmærke med et hvidt, rundt skjold med to blå horn.
  • Skovmandsbogen udkom i august.
  • Gilwellkursus for søspejderførere afholdtes i efteråret.

1943

  • 1. januar var styrketallet 4146 ulve, 6727 spejdere, 385 rovere, 1698 førere, ialt 13042 medlemmer
  • Tropsmøder og Tropsture udkommer.
  • I påsken holdt man kurser:
    • 2 Primitive ulveførerkurser v/Strix og Baloo
    • 3 primitive spejderførerkurser v/ Thorkild Glad, Kai Thuesen og Niels Vagn Lundby.
    • Rovergilwell (det første praktiske kursus) v/Magnus Bundsen.
  • Erik Østergaard bliver leder af spejderarbejdet.
  • I august var der praktisk spejdergilwellkursus v/Thorkild Glad.
  • Efter 29. august (tyskerne afvæbner militæret og regeringen træder tilbage) lå spejderarbejdet stille mange steder; i flere byer var der uniforms- og mødeforbud, og spærretiden umuliggjorde megen mødevirksomhed[22].
  • Landspatruljeturneringen på Skjoldnæsholm blev til noget: 40 patruljer med ialt ca 250 spejdere deltog. 100 førere medvirkede.
  • Gilwellgensynet aflyses, da det ikke kan gennemføres på grund af tyskernes mødeforbud og spærretid.
  • Søspejderlejr ved Kongsøre med 173 deltagende v/Tage Carstensen. Der er nu ialt ca 500 søspejdere i korpset.

1944

  • 1. januar var styrketallet 5033 ulve, 7481 spejdere, 370 rovere, 1794 førere, ialt 14678 medlemmer.
  • Spejderfester udkom 1943 eller 1944 - en bog på over 500 sider med ideer til tropsfester og alskens underholdning.
  • På bestyrelsesmødet 19. september (korpsets 35-års fødselsdag (??? red.)) vedtog man at korpset skulle have sit eget depot, altså en forretning med spejderudstyr. Man vedtog også at udskrive et lotteri med 150.000 lodder, der skulle rejse penge til indkøb af et Korpsets Hus i København. Lotteriet gav et overskud på 130.000.

1945

  • Ved begyndelsen af året var der i korpset: 6021 ulve, 8083 spejdere, 425 rovere og 1980 førere - i alt 16 693 medlemmer.
  • Påsken: Flere primikurser aflystes på grund af krigen, men der gennemførtes ulveførerkursus i Klampenborg (uden overnatning). Primitive spejderførerkurser afholdtes på Storedam (Thorkild Glad) og på Langesø (Erik Duch).
  • Redaktøren af Spejdersport, Erling Fossum, gik af og Svend Ranvig overtog. Ove Holm stoppede som redaktør af Spejdernes Magasin og afløstes af Torben Wolff.
  • Korpsets depot åbnede 1. juli med en aktiekapital på 50.000, korpset stod for de 30.000 og resten solgtes til korpsets afdelinger. Den fysiske adresse var på korpskontoret.
  • Besættelsen var forbi og John S. Wilson besøgte København og fortalte om internationale nyheder for 600 førere.
  • Tage Carstensen fratrådte som søspejderleder, og Thorkel Bjerre tog over.

1946

1947

  • Korpset bestod 1. januar af 7468 ulve, 8477 sejdere, 1289 skovmænd, 493 rovere, 2475 førere og hjælpere, i alt 20 202.
  • Thorkel Bjerre afgik som søspejderleder og Fritz Lerche overtog. Han fortsatte på posten til 1966.
  • Første Jamborette i Rold Skov.
  • Fredsjamboreen i Frankrig. DDS deltog med 178 ud af de ca 50.000 spejdere på lejren. På den internationale konference blev Ove Holm genvalgt for 6. år til den internationale komite.
  • Under Gilwellgensynet afsløredes 21. september en mindestenHylkedam over de 25 spejderførere, der mistede livet i modstandskampen under besættelsen. Kronprinsesse Ingrid deltog.
  • Hylkedam sættes for alvor i drift - der blev indkøbt en masse kasserede tyske telefonpæle og distriktet opfører en bjælkehytte på den grund, som Sven Buhl fandt til distriktet i 1943. Hytten var tegnet af Eyvind Draiby og blev senere overdraget til korpset for at skabe et førertræningscenter.

1948

  • DDS udgav 2 nye håndbøger i serien, nemlig Ideer for tropsførere, skrevet af Erik Jessen, og Spejderlejre, som Erik Dahl og Torben Wolff stod bag. De fik numrene 19 og 15 i bogserien.
  • 3. - 8. august løb landsskovmandsturneringen af stabelen, ledet af Sven Buhl. Hylkedam?
  • 8. august - 11. august var der landsroverstævne på Hylkedam.
  • Håndbog for flokførere udkom i oktober som bog nummer 12.
  • 15. oktober døde Baloo (Edith Platou), der havde været i korpsledelsen som Akealeder (leder af ulvearbejdet) siden 1933, og siden tillige stået som kursusleder for flokførerne. Hun var selv flokfører fra 1921-1933.

Kai Lundby i korpsledelsen helligede sig 'gamle spejdere' og kontakten til Sct. Georgsgilderne. Hans administrative arbejde overtoges af Erik Østergaard, og Thorkild Glad overtog dennes ledelse af spejderarbejdet.

  • Ved udgangen af året bestod korpset af 7.991 ulve, 7.797 spejdere, 1.299 skovmænd, 532 rovere og 2.563 førere og hjælpere, ialt 20.142

1949

  • Anden Jamborette i Rold Skov.
  • Korpset købte Lundsgade 5. Man håbede at huslejelovgivningen ville blive ændret så man som korps kunne flytte ind.
  • Førerhåndbogen blev udgivet og blev nummer 13 i serien.
  • Ulvearbejdet blev overtaget af Strix (Inger Holm, Ove Holms hustru og tidligere flokleder for 1. Ordrup[23]), og ulveførertræningen tog Fox (Ruth Olsen) sig af. De afviklede to primitive ulveførerkurser, Strix på Antvorskov og Fox på Hadsten Højskole.
  • Der afholdtes 4. verdensrovermoot i Skjåk i Norge med 2500 deltagere fra 33 lande.
  • Ove Holm modtager the Bronze Wolf Award som den 5. i verden.
  • Divisionens fortjenstmedalje, Korpsets fortjenstmedalje og Korpsets fortjenstkors får nyt udseende (lilje og ring i hhv bronze, sølv og guld), mens tiårsmærket og sølvulven fortsætter som de var.
  • Hylkedam overgår til korpset.
  • I korpsledelsen sidder: Thorkild Glad, Erik Østergaard, Magnus Bundsen, Kay Lauritzen, Inger Holm, Fritz Lerche, Ove Holm, Kai Lundbye og H. Borges Andersen.

1950

Baden-Powells Spejderbog
Spring til: 1910192019301940195019601970


1951

1952

  • Den tredje landsskovmandsturnering for tomandshold afholdtes i påsken på Hylkedam.
  • Der foretages mindre ændringer i spejderlov og -løfte efter afstemning på korpsrådsmødet. Nu havde alle 4 korps samme ordlyd i lov og løfte.
  • Styrketal 23. april: 9564 ulve, 7824 spejdere, 1071 skovmænd, 620 rovere og 2464 førere og assistenter, ialt 21.804 medlemmer.
  • Styrketal ifgl Politikens HvemHvadHvor 1953: 9564 ulveunger, 8895 spejdere, 620 rovere, 253 gilwellspejdere og 2725 førere ialt 22057, fordelt på 860 enheder (flok, trop eller klan)[24].
  • Kipanda landspatruljeturnering blev skudt i gang.
  • Det første Indaba (internationalt førerstævne) blev afholdt på Gilwell Park. Ud af de 620 deltagere var der 7 danske.

1953

1954

  • Tredje Jamborette i Rold Skov.
  • Der var ligeledes jamborette for Vestsjællands Division og Skjalm Hvide Division (Torbenfeldt-jamboretten).
  • Spejdernes Hus på Frydendalsvej 32 købtes.

1955

1956

1957

1958

  • Stenalder Jamborette i Rold Skov
  • Samspil udkommer - et indlæg i bladene til forældrene.

1959

Jubilæumsmærke DDS 50 år

Korpslejr: 50-års jubilæumslejr på Ahl Hage ved Ebeltoft. På lejren var der endnu et Gilwellgensyn - med ca 350 deltagere. I anledning af Gilwell Parks 40 års jubilæum overrakte John S. Wilson ved dette gensyn The Silver Acorn til Thorkild Glad for hans indsats i det internationale Gilwell Training Team[25]

1960

  • Roverne udførte en arkæologisk good-turn ved at hjælpe flinteeksperten Anders Kragh under Nationalmuseet med at kortlægge flinteforekomster i Danmark. Kragh deltog iøvrigt på Nørrejydske divisions stenalderjamborette et par år før.
  • For første gang holdt man en Spejderhjælpsuge, hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet Raske børn hjælper syge børn.
  • Ove Holm afgik som Spejderchef og efterfulgtes af Thorkild Glad
Spring til: 1910192019301940195019601970

1961

  • IndianerJamborette i Rold Skov
  • Operation Helleristning - fra arkæologisk side anmodede man rovere om at indsende optegnelser om sten med helleristninger og skåltegn fra deres lokalområde.

1962

1963

  • Ved korpsmønstringen 23. april udgjordes korpset af 10.046 ulve, 9.046 spejdere, 1.810 Skovmænd, 1,133 Rovere, 3.477 førere, 575 Gilwellspejdere og 11 i korpsledelsen, ialt 26.098 - en fremgang på 72 siden året før.
  • Landsskovmandsturnering med Jens Bangs Trop, Ålborg som vinder.

1964

  • Landspatruljeturneringen Kipanda løb af stabelen januar til april.
  • De bedste 60 patruljer fra Kipanda mødtes til Wacamba i første uge af august.

1965

  • I påsken var der:
    • Primitivt Førerkursus på: Assenbæk, Fjældstauan, Hylkedam, Rosenholt, Ryekol og Storedam.[27]
    • Primitivt kursus for ældre førere i Bromme v/Svend Ranvig og tropsfører- og -assistent-kurser på Ravnsø og Skovdam.[28]
  • Jamborette for Nørrejyske Division i Rold Skov med lejrbladet Rold Pioneren. Det var en 'pionerjamborette' og fik tilnavnet Den sømløse Jamborette[29]

1966

1967

1968

1969

Korpslejr: 60 års jubilæumslejr ved Hostrup Sø - det senere Ny Hedeby.

1970

Spring til: 1910192019301940195019601970

1971

1972

  • Bjælkehytten på Hylkedam brændte under et patruljekursus i efterårsferien som følge af en skorstensbrand.

1973

Se også

Kilder og eksterne henvisninger

  • Det Danske Spejderkorps 1910-1935 - jubilæumsbog redigeret af sognepræst Frits Lerche, medlem af korpsets forretningsudvalg.
  • Spejderminder, 1961, redigeret af M. Friis Møller. Bog om den danske spejderbevægelses første 50 år - for alle korps.
  • Det Danske Spejderkorps' historie 1909-1973 af Svend Ranvig, Finn Jacobsens Forlag 1988.
  • Det Danske Spejderkorps 1909-1959 - særudgave af Spejdernes Magasin
  • Spejderliv af Cay Lembcke og Hans Hartvig-Møller 1912
  1. http://www.esbjerg-spejdermuseum.dk/
  2. Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium af Gamle Drenges Råd 1943 s. 79-83
  3. Spejderliv 1912 s4
  4. Spejderliv 1912 s4
  5. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5021615-6b4f-45a5-bfb3-25fd0de25a65/query/spejder/page/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac44703ba-bc08-4a7f-9f72-c9efc2865642 Jyllandsposten 6-9-1911
  6. http://www.ub.gu.se/kvinndata/digtid/03/1912/dagny1912_29_30.pdf
  7. http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf
  8. http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf
  9. http://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/spejderoptog-i-kobenhavn
  10. http://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/spejderugen-1917-i
  11. http://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/spejderugen-1917-ii
  12. http://www.2absalon.dk/om-2-absalon/historien#toggle-id-1
  13. Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium af Gamle Drenges Råd 1943 s. 89
  14. http://da.wikipedia.org/wiki/Margrethe,_prinsesse_af_Bourbon-Parma
  15. http://oldsite.scout.org/es/scouts_en_el_mundo/paises2/national_scout_organisations/some_statistics
  16. DDS 1909-1973 ad Svend Ranvig
  17. http://familytreemaker.genealogy.com/users/m/a/d/Chistian-Madvig/WEBSITE-0001/UHP-1017.html
  18. http://www.landevaernet.dk/page.php?cmspageid=13
  19. http://issuu.com/mosefundet/docs/ec-jubil__umsskrift
  20. Impuls:Spejderstart s. 10 1977
  21. Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 side 38
  22. pigespejderbogen 1945 s41
  23. http://gulspejder.dk/uploads/media/Spejdersport_Jun-Aug_2013_web.pdf s 18
  24. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 386
  25. Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s7
  26. Spejdernes Magasin januar 1963 s. 7
  27. Spejdernes Magasin marts 1965 s. 47
  28. Spejdernes Magasin marts 1965 s. 47
  29. Spejdernes Magasin (blad)1965/6